Dansker midt i Lindsay Lohans ballade

Claus Hjelmbak overmandede ung fyr, der ville slås med skuespilleren

  • Det var et skræmmende syn, siger Claus Hjelmbak om episoden. (Foto: Anthon Unger)
« Forrige
Det var et skræmmende syn, siger Claus Hjelmbak om episoden. (Foto: Anthon Unger)
1 af 2
Næste »

Seneste i flash!

Hent flere
 

En efterfest på Lindsay Lohans hotelværelse i New York havde natten til søndag nær udviklet sig fatalt for skuespilleren.

Lørdag aften tilbragte hun sammen med sin gode ven, den danske celebrity-booker Claus Hjelmbak, på natklubben 1Oak. Her festede de med flere af Lindsays venner - og mødte gennem dem Christian LaBella, der ligesom Lohan og Hjelmbak til daglig bor i Los Angeles.

Fest op hotellet
Claus og Lindsay inviterede alle vennerne og den 26-årige LeBella med til at fortsætte festen i baren på deres hotel, det nærliggende W Hotel, da 1Oak lukkede.

Da baren lukkede fortsatte hele selskabet op til Hjelmbak og Lohans fælles suite på 15. etage, og her opdagede hun, at LaBella hemmeligt tog billeder af hende.

Lohan flåede telefonen ud af hånden på ham, men han kastede sig over hende, og de tumlede kortvarigt rundt på den seng, de sad på.

Det lykkedes skuespilleren at flygte ind på et badeværelse, hvor hun låste sig inde. Her gennemgik hun telefonen og så, at han aftenen igennem havde taget over 50 billeder og adskillige videooptagelser af hende. Flere af billederne havde han allerede e-mailet til sine venner.

Overmandede Lohan i korridoren
Da Lindsay Lohan kom ud fra badeværelset for at konfrontere ham, kastede LeBella sig igen over hende. Det lykkedes Lindsay at komme ud i korridoren, men her overmandede han hende.

Da Claus Hjelmbak hørte tumulten og nåede frem, sad LeBella ovenpå Lohan og tog kvælertag på hende.

- Det var et skræmmende syn. Jeg måtte bare reagere. Det var helt instinktivt. Jeg sprang på ham og fik ham skubbet ned, så Lindsay kunne komme væk, fortæller Hjelmbak i et kort telefoninterview med Ekstra Bladet.

Lohan, der nu var kommet fri, kunne ifølge Hjelmbak ikke få vejret og trykkede derfor i panik på de brandalarmer, der er i korridoren.

Hviler ud hos mor
Christian LaBella forsøgte at flygte, men fordi brandalarmen havde afbrudt alle elevatorer, måtte han ned ad trapperne. Her løb han lige i armene på hotellets sikkerhedsvagter og politiet, der i mellemtiden var ankommet til hotellet.

- Jeg er overrasket over, hvor mange kræfter, jeg har. Men det var en meget alvorlig situation. Jeg er meget træt nu. Vi er blevet afhørt hele morgenen.

Politiet har kun sigtet Christian LaBella for 'misdemeanor' - hvilket betyder en mindre forbrydelse.

Lohan afviste at tage på skadestuen og lade læger undersøge hende og dokumentere skaderne og derfor vil politiet ikke anklage LaBella for mere end den lille forbrydelse, oplyser Daily News.

Til gengæld risikerer hun selv en sigtelse for tyveri, fordi hun tog LaBellas mobil fra ham.

Lindsay Lohan hviler lige nu ud hos sin mor Dina, der bor i New York.

- Hvis det ikke havde været for Claus, så var jeg død, har hun ifølge amerikanske medier fortalt sin mor.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik