Persondata politik

Beverly Hills-Donna vender hjem fra sygeleje

En overlykkelig Tori Spelling er atter tilbage hos familien efter kejsersnit og fødselskomplikationer

  • Tori Spelling er omsider kommet hjem til sine fire børn igen. (Foto: Evan Agostini/AP)
Tori Spelling er omsider kommet hjem til sine fire børn igen. (Foto: Evan Agostini/AP)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Den amerikanske realitykendis Tori Spelling, som for nylig måtte hasteindlægges efter et kejsersnit, er nu hjemme igen hos ægtemanden Dean McDermott og deres stadigt voksende børnefolk på nu fire unger i Hollywood-hjemmet.

- Hej alle sammen - jeg ville bare lige fortælle jer, at jeg er hjemme fra hospitalet, afslører skuespillerinden på sin personlige blog.

Læs også:

Se også: Tori Spelling hasteopereret

- Jeg er på vej mod at få det bedre og er overlykkelig over at være tilbage hos min familie, tilføjer en opmuntret Spelling, der bedst kendes for sin tv-rolle som kyske Donna i maratonserien 'Beverly Hills 90210'.

Læs også:

Se også: Tori Spelling fik en Finn

Hun udtrykker samtidigt glæde over støtten fra sine fans efter kejsersnittet, som bragte sønnen Finn Davy til verden, og efterfølgende krævede en operation.

Operationen gav siden så mange komplikationer, at 90210-stjernen blot 14 dage senere måtte hastes på sygehuset.

Efter indlæggelsen og operationen er det tvivlsomt, om Tori Spellings krop vil kunne klare endnu en graviditet og endnu et kejsersnit.

Tori Spelling sagde efter fødslen, at hun ikke ville have flere børn selv:

- Jeg har fået kejsersnit ved hver fødsel, men det er utrolig hårdt for kroppen. Jeg tror ikke, jeg kan klare det igen, udtalte hun ifølge femalefirst.co.uk

Læs også:

Se også: Nu vil Tori Spelling adoptere

Men det betyder ikke, at den lykkelige mor til fire ikke kan føje flere rollinger til flokken. Hun drømmer nemlig om at få flere børn med manden Dean McDermott.

- Jeg overvejer at adoptere. Det er sådan en velsignelse, og vi kunne sagtens finde på at gøre det, siger Tori Spelling.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik