Persondata politik

Liam Neeson: Sindssygt at være actionhelt

Selvom han er over sin ungdoms vår, så har Liam Neeson fundet sig rigtig godt til rette som actionhelt.

  • Liam Neeson havde også sin nye kæreste Freya St. Johnson med til København.(Foto: Segretain/Getty Images)
« Forrige
Liam Neeson havde også sin nye kæreste Freya St. Johnson med til København.(Foto: Segretain/Getty Images)
1 af 3
Næste »
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Heftige kampscener, voldsomme slåskampe og vilde stunts er sjældent det, man forbinder med en nydelig herre på 60 år.

Men skuespilleren Liam Neeson kan trods sin alder kalde sig for actionhelt.

Han spiller nemlig den tidligere CIA-agent Bryan Mills i filmen Taken 2, der er en efterfølger til den populære film Taken, som han også havde hovedrollen i.

I filmene slås han for sit eget og sin families liv. Og han er vild med de voldsomme scener.

- Det føles godt, siger skuespilleren.

Læs også:

Se også: Liam Neeson med ny kæreste i København

Jeg elsker de fysiske udfordringer
- Jeg kan rigtig godt lide at lave alt det fysiske i de her film. Jeg er 60 år gammel, så det er lidt sindssygt. Men jeg nyder det virkelig meget, og det skal man gøre, mens man kan, siger Liam Neeson til Ritzau.

Han afslører også, at et godt hjemmearbejde og grundig forberedelse er årsagen til, at han ikke får hjertebanken, når han skal optage de voldelige scener.

- Jeg bliver ikke nervøs. Kampscenerne er gennemøvede og koreograferede, så når vi skyder dem, så kører det bare, siger han.

Selvom han har været med i mere end 50 film, så er han stadig oprigtigt glad, når han går på arbejde.

Og det gør også, at han er parat til at tage mod nye udfordringer.

- Jeg elsker at være sammen med filmhold. Både skuespillere og skuespillerinder, og med hele det hold, man er, når man laver film. Det er en dejlig branche, og jeg er meget heldig og velsignet, siger skuespilleren og smiler genert:

- Jeg har været så heldig, at jeg har fået succes med det, jeg laver.

Taken 2 har premiere den 4. oktober.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik