Kristen Stewart viser sig nu offentligt efter utroskabsskandalen

Dog fik hun ikke del i resten af Twilight-holdets glade fest, da de var samlet til MTV Music Awards

  • Kristen Stewart på den røde løber ved filmfestivalen i Toronto til gallapremieren på filmen 'On the Road' (Foto: AP/Chris Young)
Kristen Stewart på den røde løber ved filmfestivalen i Toronto til gallapremieren på filmen 'On the Road' (Foto: AP/Chris Young)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
 

Mens Kristen Stewart stod mutters alene ved filmfestivalen i Toronto, var hele hendes gamle 'Twilight'-hold samlet til MTV Music Awards.

Mediestormen efter hendes utroskab mod kæresten Robert Pattinson med den 19 år ældre instruktør Rupert Sanders har endnu ikke lagt sig, og det forbigik ikke MTV-værten Kevin Hart, at hun manglede i flokken af 'Twilight'-folk.

Læs også:

Se også: Stewart-fan twitter om utroskabsrygter

- Jeg vil tale om Kristen Stewart. Alle er sure på hende, fordi hun har begået en fejltagelse, lød det fra Hart.

Han forklarede publikummet om utroskabsskandalen, hvor sympatien blandt den menige befolkning ikke har været at finde for den unge skuespillerinde.

- Hvis hun gjorde det, hvad så? Det er slut, se at komme videre, lød opfordringen fra værten.

Holdet samles snart
Flere af skuespillerne fra Twilligt-sagaen synes da også at være kommet videre.

Til spørgsmålet om de savnede Kristen Stewart sammen med dem til MTV Music Awards, svarede en af Twillight skuespillerne Jackson Rathbone, at han forventer at se hende snart.

- Jeg tror, vi kommer til at se en masse til hinanden, når vi skal promovere Breaking Dawn Part 2 her om to måneder, udtalte han til E!.

'Twilligt Breaking Dawn Part 2' har premiere i de danske biografer den 15 november.

Kristen Stewart, der viste sig første gang offentligt siden utroskabsskandalen, var i Toronto i forbindelse med promoveringen af filmen 'On the Road', der er baseret på Jack Kerouacs roman af selvsamme navn.

Læs også:

Se også: Søstre: Gå ikke tilbage til Kristen Stewart!

På den røde løber var hun fåmælt, når hun blev spurgt ind til, hvordan hun havde det.

- Jeg har det fint, lød det, hvorefter hun gik videre.

Seneste Nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik