Persondata politik

Druk-ramt Shia LaBeouf skræmmer kollega

Efter en gedigen brandert, var Shia LaBeoufs opførsel så ubehagelig, at hans filmkollega overvejede at stoppe

  • Transformers-stjernen fik sig en gevaldig tår over tørsten. (Foto: AP)
Transformers-stjernen fik sig en gevaldig tår over tørsten. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i flash!

Hent flere
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
 

Læs også:

Se også: Skal dyrke rigtig sex i Trier-film

Skuespillere gør de særeste ting for at blive ét med de karakterer, som de skal spille.

Men måske skulle Shia LaBeouf have valgt en anden måde at blive ét med den spritsmugler, som han spiller i filmen 'Lawless'.

Han valgte nemlig at drikke sig godt fuld inden optagelserne for at komme ind i sin karakter, skriver den amerikanske blogger Perez Hilton.

Og Mia Wasikowska, som spiller overfor LaBeouf i 'Lawless', var ikke imponeret, da han dukkede op efter at have drukket og ville spille skuespil.

- Jeg gjorde det for filmen, forsvarer Shia LaBeouf sig overfor Perez Hilton.

- Jeg drak mig ikke fuld inden arbejde uden grund. Det var for at få de røde øjne og ligne én, der var en drukkenbolt, forklarer LaBeouf, som åbenbart ikke mente, at det var en opgave for filmens make-up artister.

Frastødt
Og hans opførsel faldt ikke i god jord hos Mia Wasikowska, der blev så frastødt af hans opførsel, at hun truede med at forlade optagelserne.

- Ja, hun ringede vist til sin advokat og bad ham undersøge, om hun kunne slippe ud af optagelserne, fortæller Shia LaBeouf.

Hvorfor hans opførsel skulle virke så voldsomt på den kønne skuespillerinde, har transformers-stjernen selv et bud på.

- Jeg spillede ret aggressivt. Altså ikke på en underlig måde, men jeg tror ikke, hun havde prøvet den slags før, forklarer LaBeouf.

Om de to er blevet gode venner igen, efter fulderikken skræmte livet af Wasikowska, melder skuespilleren ikke noget om.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik