Hollywood-helt rørt over dansk abe-center

Harrison Ford besøgte dansk-ledet orangutang-center på Borneo som led i optagelser til ny tv-serie

  • Lone Dröscher Nielsen viste Harrison Ford de mange orangutanger, som hendes center forsøger at gøre klar til at blive sendt ud i naturen igen.
Lone Dröscher Nielsen viste Harrison Ford de mange orangutanger, som hendes center forsøger at gøre klar til at blive sendt ud i naturen igen.
1/4
Næste »

Den danske orangutang-forkæmper, Lone Dröscher Nielsen, får i et program i en ny amerikansk tv-serie, 'Years of Living Dangerously', besøg af Hollywood-stjernen Harrison Ford på sit orangutang-center på Borneo, som næsten 100 procent finansieres af den danske forening 'Red Orangutangen', som har 15.000 medlemmer.

Se også: Harrison Ford: - Jeg ser ikke film



Se også: Harrison Fords hjem til salg



Se også: Ford vil slå 'Indy' ihjel

Centret, som nordjyden Lone Dröscher Nielsen grundlagde, tager sig af orangutang-aber, der er blevet hjemløse på grund massiv skovrydning og anlæg af plantager. Mange af aberne er unger, hvis mødre er blevet skudt af krybskytter, og centret arbejder på at lære dem at klare sig i den vilde natur.













Den amerikanskle tv-serie, som også har Hollywood-stjerner som Arnold Schwarzenegger og Matt Damon blandt de medvirkende, har premiere på den amerikanske tv-kanal Showtime den 13. april og er i alt på 16 udsendelser, der handler om konsekvensen af verdens nuværende livsstil.

Han forstod det
Harrison Ford, en kendt miljøforkæmper, deltager i et senere program med sit besøg på orangutang-centret, og Lone Dröscher Nielsen kalder ham meget 'velinformeret' om regnskovsproblematikken og meget interesseret i orangutangerne'.

Den danske centerleder gav Hollywood-esset en daglang rundvisning, og undervejs fik han også den to-årige unge, Barlian, i favnen.

- Det var som om, Harrison Ford virkelig forstod, hvad vi har med at gøre her, nemlig 600 traumatiserede orangutanger, der har brug for en ny chance. Han fik simpelthen tårer i øjnene, siger hun.

Plantede træ som minde
Da filmoptagelserne var slut, plantede Harrison Ford et Banyan-træ på Nyaru Menteng, som centret hedder, som minde om sit besøg og som hilsen til orangutangerne om, at 'verden ikke har glemt dem og deres levested', som det udtrykkes.

- Han gav udtryk for, at dette besøg havde flyttet noget for ham - at det havde været en nærmest spirituel oplevelse, siger Lone Dröscher Nielsen.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste i flash!
EKSTRA tæt på de kendte
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen