Indlæser...

McCartney håbede på Mills' selvmord

Heather Mills har hemmelige optagelser af Paul McCartney og datteren Stella, hvor de taler om at presse hende til selvmord

13:02, 17. dec 2007 | Nanna Louise Teckemeier

Annonce

  • Oversæt / Translate
Heather Mills var allerede i 2006 så forudseende, at hun sammensatte en 'beviskasse' med emner, der skal bruge i skilsmissesagen imod Paul McCartney. (Foto: AP)
Heather Mills var allerede i 2006 så forudseende, at hun sammensatte en 'beviskasse' med emner, der skal bruge i skilsmissesagen imod Paul McCartney. (Foto: AP)
Paul McCartney og hans datter Stella håbede, at Heather Mills ville blive så presset, at hun tog livet af sig. (Foto: AP)
Paul McCartney og hans datter Stella håbede, at Heather Mills ville blive så presset, at hun tog livet af sig. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Hvis skilsmissedramaet imellem Heather Mills og Paul McCartney nogensinde ender i retten, har Mills indsamlet nok med beviser til, at McCartney kommer til at se ud som en rigtig skidt fyr.

Nu har hun fået fat i optagelser af en telefonsamtale imellem Paul McCartney og hans datter Stella, hvor eks-Beatlen håber, at Mills begår selvmord, så han sparer hustrubidraget.

- Hvis vi skruer op for presset på Heather, kan det være, hun tager livet af sig og så behøver vi ikke at betale hende en øre, sagde Paul McCartney til datteren Stella ifølge en kilde i 'News Of The World'.

Chokeret Heather
Optagelserne skulle efter sigende være fra sidste år, mens Paul McCartney opholdt sig i sit hus i Peasmarsh.

- Da Heather fandt ud af, hvad der blev sagt på båndet, blev hun meget ked af det. Det er en skrækkelig ting at sige, hvad enten man mener det eller ej. Hun ved, at hun og Stella aldrig ligefrem har været venner, men hun havde aldrig forventet noget som dette, siger kilden til 'News of the World'.

Båndet bliver føjet til den 'beviskasse', som Heather Mills samlede inden parret gik fra hinanden i 2006, og som hun opbevarer i en bankboks.

'Beviskassen' indeholder ifølge Heather Mills allerede optagelser, hvor Paul McCartney indrømmer, at han slog sin afdøde kone Linda. De skal understøtte Mills' påstand om, at hun blev mishandlet af den tidligere Beatle.

Annonce