Indlæser...
flash! Intl. kendte

Forsikrer brystmåtten for 35 mio. kr.

Trussemagneten Tom Jones værner om sine små krøller på brystkassen. Den aldrende kvindebedårer har forsikret brysthåret for en formue

18:54, 06. feb 2008 | Sola Kruchov Sørensen

De krøllede totter, der stikker op af Tom Jones' skjorte er nu en mindre formue værd. (Foto: AP)
De krøllede totter, der stikker op af Tom Jones' skjorte er nu en mindre formue værd. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Det er ikke unormalt, at stjernerne forsikrer deres arbejdsredskaber.

David Beckham har forsikret sine ben for den nette sum af 425 millioner kroner. Bruce Springsteen har sat 36 millioner i sin stemme. 'Ugly Betty'-stjernen America Ferrera passer godt på sine tænder - for 70 millioner kroner.

Tina Turners lange stænger er 20 millioner værd, mens Rolling Stones-guitaristen Keith Richards forsikringssum på fingrene lyder på syv millioner kroner.

Trussetyven Tom Jones vil ikke stå tilbage. Det er dog ikke hans sensuelle sangstemme, som han har sat penge i, nej det er hans behårede bryst

Den 67-årige 'Sex bomb'-sanger har forsikret sit gorillaslips for 35 millioner kroner. Det skriver The Mirror.

Dermed er kvindebedårerens mange fans fortsat sikret et mål at sigte efter, når de kaster deres trusser på scenen.

Annonce