Indlæser...

Angelina Jolie i Bagdad

Hollywood-stjernen Angelina Jolie besøger Bagdad. Hun er på humanitær mission for at hjælpe flygtninge

14:38, 07. feb 2008 | Ritzau /Underholdning

Annonce

  • Oversæt / Translate
Angelina Jolie er taget til Irak på en humanitær mission. (Foto: AP)
Angelina Jolie er taget til Irak på en humanitær mission. (Foto: AP)

Annonce

Den amerikanske skuespiller Angelina Jolie er på besøg Bagdad. Det er dog ikke for at optage film, at Hollywood-stjernen er i den irakiske hovedstad, men derimod for at sætte fokus på skæbnen for irakiske flygtninge.

Jolie er goodwill-ambassadør for FN, og i denne egenskab har hun haft møder med blandt andre højtstående irakere og diplomater.

USA's ambassade i Bagdad bekræfter desuden, at hun i dag har spist frokost med amerikanske soldater.

Der var planlagt en pressekonference med hende, men den blev aflyst. Dog gav hun et interview til CNN, og her fortalte hun, at alle de mennesker, hun har haft møder med, er meget bekymret for situationen for de internt fordrevne irakere i det krigshærgede land.

- Af de to millioner internt fordrevne er omkring 58 procent under 12 år. Det er et meget højt antal mennesker, der er i en meget, meget sårbar situation, sagde skuespillerinden.

Annonce