Indlæser...

Heather vil forlade England

Når skilsmissen fra Paul McCartney er overstået, vil Heather Mills flytte fra England og 'glide ud i glemslen', siger hendes far

15:28, 13. feb 2008 | Nanna Louise Teckemeier

Annonce

  • Oversæt / Translate
Heather Mills har ikke lyst til at bo i England længere, fordi hun føler sig hetzet og forhadt. (Foto: AP)
Heather Mills har ikke lyst til at bo i England længere, fordi hun føler sig hetzet og forhadt. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Fire-årige Beatrice kommer måske til at rejse langt, når hun i fremtiden skal pendle imellem far Paul McCartney og mor Heather Mills.

Når skilsmissen er overstået, har Heather Mills nemlig tænkt sig at forlade England, siger hendes far, Mark Mills, til Daily Mail.

- Hun bliver ikke her i landet. Hun ved, at alle hader hende og hun bryder sig ikke om det. Jeg tror, hun er meget langt nede for tiden og straks ville gribe chancen for at komme væk fra det hele og tage sin datter Bea med sig, siger Mark Mills.

- Jeg tror, at hun tager udenlands, sikkert til Frankrig eller måske USA, og så bare langsomt lader sig glide ud i glemslen, siger Mills' far til Daily Mail.

Stolt af datteren
Mark Mills frygter, at datteren Heather bliver 'flået i småstykker', når hun skal repræsentere sig selv over for Paul McCartneys hold af stjerneadvokater.

- Men hun er ikke ligesom almindelige mennesker. Hun er frygtløs. Vi er ikke kommet godt overens i et langt stykke tid, men det kræver mod at stå alene i højesteret, og for en gangs skyld er jeg stolt af hende, siger Heather Mills'.

Høringen i McCartney og Mills' skilsmissesag fortsætter til og med fredag, hvor den forventes afsluttet, medmindre en af parterne vælger at appellere afgørelsen.

Annonce