Indlæser...

Hetz mod Heather

Englænderne er gået i krig for at støtte Paul McCartney. Heather Mills chikaneres nu på plakater rundt omkring i London

11:38, 21. feb 2008 | Karen Seneca

Annonce

  • Oversæt / Translate
Briterne kan ikke snuppe, at Heather Mills kæmper mod deres gamle Beatles-ikon Paul McCartney. Derfor har de hængt plakater, der referer til rygterne om Mills fortid som prostitueret, op i Londons gader. (Foto: Ydimage.com)

Paul McCartney undlod mandag at møde op til skilsmissesagen, så han i stedet kunne øve på sin optræden til BRIT Awards, der finder sted i aften. (Foto: AP)
Paul McCartney undlod mandag at møde op til skilsmissesagen, så han i stedet kunne øve på sin optræden til BRIT Awards, der finder sted i aften. (Foto: AP)

Annonce

Annonce
Skilsmissekrigen mellem Beatles-legenden Paul McCartney og den etbenede model, Heather Mills, raser stadig, selv om parret – eller rettere eksparret – håbede, at retten ville nå frem til en beslutning i går.

Men nu er briterne gået på gaden for at beskytte deres nationalhelt, som kun er overgået af prinsesse Diana i gudestatus.

McCartney-fans har hængt plakater af en storbarmet, halvnøgen pornomodel med Heather Mills’ ansigt op i Londons gader og stræder. Plakaten prydes med ordene: ’Genert blondine søger asyl – forfulgt i sit eget land’ samt ’Hjælp, jeg har brug for nogen’ og refererer blandt andet til Heathers ublu krav om hustrubidrag samt hendes plan om at slå sig ned i Østeuropa.

Selve billedet er en direkte henvisning til hendes forsøg på at sløre sin fortid, som hævdes at være temmelig broget. Vedvarende rygter siger, at Heather Mills har arbejdet som luksusluder og pornomodel.

600 millioner kroner
Både Paul McCartney og Heather Mills har været panisk angste for, at den ene afslørede for meget om den anden i løbet af skilsmissekrigen. Et af McCartneys sidste forslag til forlig gik på at forære Heather Mills 600 millioner kroner mod, at hun aldrig ville røbe et ord af det, der er foregået mellem dem.

Heather selv har også en interesse i at lade fortiden forsvinde i tågen, men begge risikerer at få udstillet deres privatliv, hvis dommerne ikke bliver enige i løbet af de næste par uger. Så ryger sagen i appelretten, og det betyder, at pressen får adgang til retsmøderne.

Annonce