Indlæser...

Brigitte Bardot i retten for racisme

Det tidligere sex-symbol er blevet trukket i retten i Frankrig, fordi hun, angiveligt, nu igen er kommet med hadefulde ytringer om de franske muslimer

18:48, 17. apr 2008 | Morten Vendt

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den aldrende Bardot står til sin femte dom for racistiske udtalelser. (Foto: AP)
Den aldrende Bardot står til sin femte dom for racistiske udtalelser. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Smuk udenpå er ikke nødvendigvis det samme som smuk inden i.

Og når det berømte, gode udseende så oven i købet er falmet bort, som det jo for naturens hånd sædvanligvis gør, når man når op i en vis alder, så er der af og til kun den bitre kerne tilbage at beskue.

Det synes i hvert fald at være tilfældet med den aldrende diva Brigitte Bardot, der umiskendeligt var umanerligt uanstrengende for øjet i 50'erne og 60'erne.

Hun er nemlig blevet hevet i retten, anklaget for hadefulde ytringer imod muslimer. Anklageren kræver mindst to måneders betinget fængsel og en bøde på 100.000 kroner.

I et åbent brev sidste år til den daværende franske indenrigsminister Nicolas Sarkozy, der nu er Frankrigs præsident, anklagede Brigitte Bardot nemlig de franske muslimer, for at ødelægge landet, og brokkede sig over den muslimske fest Eid al-Adha (der i meget løse træk falder sammen med den kristne påske).

Og det er ikke første gang, den 73-årige furie fremturer med sine xenofobiske ytringer. Hun er nemlig hele fire gange tidligere blevet dømt for racisme af de franske domstole.

Brigitte Bardot var ikke selv til stede under de indledende høringer i sagen, der startede i går.

Annonce