Barnestjerne frygter at være smittet med HIV

Aaron Carter frygter, at hans hårde livsstil med afhængighed af stoffer har smittet ham med HIV

Aaron Carter blev tidligere på året anholdt for at køre bil imens han var påvirket. Foto: AP
Aaron Carter blev tidligere på året anholdt for at køre bil imens han var påvirket. Foto: AP

Den tidligere barnestjerne 29-årige Aaron Carter, som er lillebror til Nick Carter fra det populære boyband Backstreet Boys frygter, at han er blevet smittet med HIV.

Det skriver Daily Mail.

Aaron Carter slog igennem i slutningen af 1990'erne og havde stor succes, men siden er det i den grad gået ned ad bakke for den unge mand, der i en årrække har været afhængig af både stoffer og receptpligtig medicin.

Det har ført til en meget lav vægt, som har skabt en del bekymring både hos fans og hos ham selv, og derfor har han meldt sig til det amerikanske tv-program 'The Doctors'.

Lægerne i programmet fik Aaron Carter op på vægten og kunne fortælle ham, at han kun vejer 52 kilo med tøj på. De vurderede, at han vejer mindst 15 kilo for lidt i forhold til hans højde på 180 cm.

Frygter HIV
Men Carter frygter, at der kan være en anden grund til hans lave vægt.

- Jeg er bekymret for mit generelle helbred, fordi folk fortæller mig, at jeg ligner en der har AIDS eller kræft, eller at jeg ligner en der er ved at dø, fortæller han i introen til programmet.

I en række tweets tidligere på året har Aaron Carter skrevet, at hans spinkle ydre var på grund af mellemgulvsbrok, som gør at han mister appetitten. Men nu har den tidligere barnestjerne så ændret forklaring, og frygter for sit liv, skulle han være smittet med HIV.

Se også: Tidligere barnestjerne om årelang hemmelighed: 'En byrde er løftet fra mine skuldre'

Testet for stoffer
Aaron Carters blod blev også testet for narko, nu man var i gang med at teste ham for HIV. Han testede negativ for narkotika, men han havde en masse beroligende medicin i blodet. En del af den medicin han har fået på recept af sin psykiater, men man fandt også medicin, som han skaffer sig ulovligt på gaden.

Aaron Carter er ikke den eneste i familien som har haft problemer med afhængighed. Søsteren Leslie døde tilbage i 2012 af en overdosis. Storebror Nick Carter har selv tidligere deltaget i 'The Doctors', hvor han fortalte om sin afhængighed af alkohol.

Tidligere i år blev sangeren anholdt for at køre bil imens han var påvirket, og senere på året var han involveret i et biluheld, hvor hans bil blev totalt smadret. I år var også året, hvor Aaron Carter fortalte verden, at han er biseksuel.

Resultatet af testen bliver først afsløret i anden del af programmet, som bliver vist i aften i USA.

Se også: Aaron Carter i alvorlig trafikulykke

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen