Boyband-idol har mistet sin mor

Johannah Deaklin, mor til Louis Tomlinson fra One Direction, er død, bare 43 år gammel

Mor og søn havde et tæt forhold. Foto: All Over
Mor og søn havde et tæt forhold. Foto: All Over

Moderen til One Direction-medlemmet Louis Tomlinson er død.

Johannah Deakin blev kun 43 år og døde onsdag af 'en meget aggressiv form for leukæmi'.

Hun efterlader sig udover ægtemanden, Dan Deakin, som hun giftede sig med i 2014, syv børn plus et barnebarn, Louis Tomlinsons siøn, Freddie, der blev født i januar i år.

Se også: One Direction måtte forlade hotel

I en udtalelse fra familien hedder det bl.a.:

'Det er med uendelig sorg, at familien sagde farvel ti Johannah i de tidlige morgentimer den 7. december 2016. Tidligere i år blev Johannah diagnosticeret med en meget aggressiv form for leukæmi, som krævede øjeblikkelig indlæggelse og fortsat behandling. Familien anmoder respektfuldt om at få tid og plads til at sørge privat'.

My mother looking gorgeous before the Brits earlier this year . I love you and miss you so much !

Et billede slået op af Louis Tomlinson (@louist91) den

Ægtemanden, Dan Deakin, fortsatte:

'Johannah var først og fremmest en fantastisk mor for syv børn. Deres succes og individuelle talent er et vidnesbyrd om de principper og den overbevisning, hun indpodede i dem. Hun havde ikke noget højere ønske, end at dem omkring sig var lykkelige og kærlige'.

Se også: One Direction-medlem undskylder joint-rygning

Dan Deakin fik fem år med Johannah Deakin, og selvom det ikke er lang tid, så understreger han, at de oplevede flere livsbaner af 'lykke, eventyr og minder' sammen.

Johanna og Dan Deakin blev gift i 2014. Privatfoto
Johanna og Dan Deakin blev gift i 2014. Privatfoto
 

Sammen fik de tvillingerne Ernest og Doris, der blev født i 2014. Hun fik sit første barn, Louis, som 18-årig med sin første mand, Troy Austin, som hun blev skilt fra, da Louis Tomlinson var fem år gammel.

Herefter fik hun fire børn med ægtemand nummer to, Mark Tomlinson, som også Louis betragter som sin far, og til sidst altså tvillingerne i sit tredie ægteskab.

Louis Tomlinson habvde et tæt forhold til sin mor, og han har sagt, at han var bekymret for  hende, da hun hun blev skilt fra ægtemand nummer to, hvilket skete netop som One Direction brød igennem og rejste verden rundt på 1. klasse som teen-idoler.

#throwback Our first wedding anniversary

Et billede slået op af Mrs Johannah Deakin (@mrsjohannahdeakin) den

- Det må have været værre for hende, fordi jeg levede det her fantastiske liv, mens hun stadig var i det gamle, men uden mig. Hun har altid sagt, at jeg var hendes bedste ven, så det må have været svært for hende ikke at være ked af det og savne mig så meget, når jeg var så langt væk.

Moderen sagde på sin side til online-mediet Sugarscape, at hun ikke kunne være 'mere stolt' af hans bedrifter med One Direction.

Se også: One Direction brændt af i Parken

- Han er ikke materialistisk selv, men han elsker at give noget til andre. Han forkæler mig og pigerne. Spørger mig hele tiden, hvordan han kan hjælpe. 'Fortæl mig, hvilken skole, de vil gå på, lad mig hjælpe med mine penge'. Han er sådan en dejlig, elskelig bror'.

På de sociale medier er det væltet ind med sympati-tilkendegivelser fra kendisser.

Cheryl Cole skriver på Twiter, at hendes hjerte 'er knust'.

Simon Cowell skriver til Louis, at 'din mor var et utroligt menneske'.

Og Zayn Malik, der forlod One Direction sidste år - og vist ikke altid var lige gode venner med Louis - skriver, 'Love you bro' - hele din familie er i mine bønner, stolt af din styrke og jeg ved din mor også er det max'.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Selin
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen