Come on Barbie Let's go Party: Hvad sker der lige for hans tænder?

Den menneskelige udgave af Barbie-dukken Ken har fået helt nye kridhvide tænder - her poserer han med sin veninde Life on Marbs-stjernen Danni Levy

Barbie Ken har fået  kridhvide tænder. Her poserer han med sin veninde Danni Levy. (Foto: Facebook/privat)
Barbie Ken har fået kridhvide tænder. Her poserer han med sin veninde Danni Levy. (Foto: Facebook/privat)

Den brasiliansk-fødte Rodrigo Alvez er verdenskendt for at have fået næsten 60 plastiske operationer for at komme til at ligne en menneskelig udgave af den berømte mandlige Barbie-dukke Ken. Og det er sådan set lykkedes meget godt. Rodrigo ligner nemlig lige så meget en dukke som han ligner et menneske. Han kunne sådan set også være kommet direkte fra en fremmed planet.

Men en lille vigtig detalje gør nu, at han ser endnu mere kunstig ud. Han har nemlig fået et nyt sæt kridhvide tænder, eller også har han bare fået fat i verdens bedste blegemiddel for tænder. De er i hvert fald så hvide, at han næsten kan bruge dem som en lommelygte om natten.

Overnaturlige hvide tænder
Måske skulle Barbie Ken begynde at reklamere for et tandpasta-firma som Colgate. Men det er nok ikke helt passende. Et af Colgates kendte slogans er nemlig, at 'Colgate holder dine tænder naturligt hvide'. Og man ikke just beskrive farven på Barbie Kens nye tænder som naturlig hvid. Den er nærmere overnaturlig hvid.

På det her helt friske billede poserer den 34-årige Barbie Ken i den spanske strandby Marbella sammen med sin gode veninde, fitness-instruktøren Danni Levy, der er kendt fra den britiske reality-tv-serie 'Life on Marbs', hvor halv-kendte og kendte englændere hænger ud med jetsettet i den fashionable spanske by Marbella.

(artiklen fortsætter under billedet)

Her poserer Barbie Ken og Danni Levy i Marbella i april måned. (Foto: Facebook/privat)
Her poserer Barbie Ken og Danni Levy i Marbella i april måned. (Foto: Facebook/privat)
 

Men mon ikke, at Barbie Kens nye tænder er kunstige. Stort set alt andet på hans krop er nemlig kunstigt. Han har fået opereret en kunstig sixpack på sin mave, har fået lavet sine skulder-muskler større, har fået løftet numsen og har fået rettet sine ører lidt bagud. Og herudover har han fået så mange næse-operationer, at den berømte 'tud' var lige ved at falde af. Samlet set har alle Barbie Kens operationer kostet ham 3,6 millioner kroner.

Se også: Lægerne advarer: Hans næse kan blive sort og falder af

I Marbella har Barbie Ken og Danni Levy tilbragt to timer hver dag i et fitness-center for at holde deres værdifulde kroppe i form. Og som tak for sin gode venindes fitness-instruktioner, har Barbie Ken foræret Danni Levy en helt ny blond paryk til 8000 kroner.

Forærede Danni en ny paryk
Til Daily Mail har Barbie Ken fortalt følgende om gaven:

- Danni havde næsten ikke noget hår tilbage efter at hun havde fået det bleget, og for at være ærlig, så hun forfærdelig ud. Jeg kan ikke tåle, at mine venner ser forfærdelige ud, så derfor forærede jeg hende en paryk, så hendes hår nu er lige så 'hot' som hendes krop.

Og nu er Barbie Ken og Danni Levy igen et perfekt match. De ligner nemlig de levende udgaver af de berømte dukker Ken og Barbie. Så nu skal der festes igennem: Come on Barbie - let's go party.

1 af 2 Her poserer Barbie Ken og Danni Levy i Marbella i april måned. (Foto: Facebook/privat)
2 af 2 Barbie Ken har fået kridhvide tænder. Her poserer han med sin veninde Danni Levy. (Foto: Facebook/privat)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen