Depardieu: Jeg beundrer Putin

Gérard Depardieu er vild med vin og Vladimir Putin. Til gengæld er han færdig med at læse manuskripter

  • Gérard Depardieu fik russisk pas i 2013 og føler sig meget russisk.  (Foto: AP)
Gérard Depardieu fik russisk pas i 2013 og føler sig meget russisk. (Foto: AP)

Vestlige berømtheder står ikke ligefrem i kø for at lovprise Ruslands præsident, Vladimir Putin, men han har dog en trofast støtte i det franske filmikon Gérard Depardieu.

- Jeg beundrer Vladimir Putin, for det han gør. Mange af mine venner bliver vrede på mig over det, men jeg er ligeglad, sagde Depardieu på en pressekonference ifølge svenske Aftonbladet.

Se også: Depardieu bandlyst fra ukrainsk tv

Depardieu fik russisk pas i 2013 for at undgå at betale topskat i Frankrig, og siden har han støttet varmt op om Putin.

- Jeg føler mig meget russisk. Jeg bor ofte uden for Frankrig. Der er franske intellektuelle og selv folk i Rusland, som ikke kan lide mig, fordi jeg kan lide Putin, der gav mig mit pas. Det betyder ikke noget, om folk er imod mig, siger den kontroversielle skuespiller.

Det var nu ikke meningen, at pressekonferencen skulle handle om politik. Den 67-årige skuespiller var mødt op for at fortælle om sin nye film 'Saint Amour', hvor han spiller en fransk bonde med stor appetit på livet, sex og vin.

BOND BABES EKSTRA Kendte Hvor blev de af: 23 Bond-piger

Sammen med sin søn og en taxichauffør tager Gérard Depardieu i filmen på et roadtrip, hvor det primære formål er at drikke sig igennem Frankrigs vindistrikter. En rolle, der er skræddersyet til Depardieu, som i et interview med franske So Film har fortalt, at han kan drikke 14 flasker vin på en dag.

Derfor har den livsglade Depardieu heller ikke været nødt til at lægge alt for mange kræfter i at leve sig ind i rollen, men faktisk er han også helt færdig med at læse manuskripter.

Se også: Depardieu: Jeg holder stadig af Putin

- Jeg foretrækker at være helt tom og reagere i situationen. Jeg vil ikke vide, hvad der sker. Før i tiden læste jeg manuskriptet og lærte det udenad, som når jeg spillede teater og repeterede. Men nu vil jeg ikke længere. Det bliver lidt som karaoke, fortæller Depardieu.

Se også: Professor og popstjerne: Diktatordatter er Usbekistans mest forhadte person

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Hent flere

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste i flash!
EKSTRA tæt på de kendte
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen