Hollywood-legende er død - 77 år

Skaberen af 'The night of the living dead' sov stille ind efter en kort kamp mod kræft

01:00
Er du ikke heeeelt klar over, hvem det er? Så bliv klogere her (Video: AP)

George A. Romero er død. Han blev 77 år.

Filmskaberen kaldes ofte zombiegenrens fader, og vi kan formentlig takke Romero for, at vi i dag har serier som ’The Walking Dead’.

I 1968 gjorde han nemlig zombiefilm kult, da han skabte klassikeren ’Night of the living dead’, som videre medførte efterfølgere som ’Dawn of the Dead’, ’Day of the Dead’, ’Land of the Dead’ og ’Diary of the Dead’.

Intl. kendte - 17. jul. 2017 - kl. 06:14 Oscarvindende Landau er død: Afslog stor rolle i kultserie

George A. Romero havde lungekræft, og ifølge L.A. Times sov han søndag stille ind omgivet af sin familie og med en af sine yndlingsfilm ’The Quiet Man’ kørende i baggrunden.

Ifølge vennen og producer Peter Grunwald var der tale om en kort, men aggressiv kamp mod kræften.

George A. Romero er død. Han blev 77 år.
George A. Romero er død. Han blev 77 år.

Som instruktør har George A. Romero inspireret flere unge filmskabere. Blandt dem Eli Roth, der har instrueret horrorfilm som ’Hostel’ og ’Hostel: Part II’. Han mener, at Romero skabte den moderne zombie, der smitter ved bid og kan dræbes ved et hårdt slag i hovedet.

- George Romero. Det er svært at kvantificere, hvor meget han inspirerede mig, og hvad han gjorde for biograffilm. Kondolerer over for familien, skriver han i et af mange tweets.

Still-foto fra filmen 'Night of the living dead' fra 1968. Foto: All Over
Still-foto fra filmen 'Night of the living dead' fra 1968. Foto: All Over

Instruktøren Edgar Wright, der netop nu er aktuel med filmen 'Baby Driver', skriver på Twitter, at han blev instruktør på grund af George A. Romero.

Også den amerikanske gyserforfatter Stephen King har kommenteret dødsfaldet på Twitter.

- Er ked af at høre, at min favorit-samarbejdspartner - og gode, gamle ven - George Romero er død. George, der vil aldrig blive en som dig igen, skriver Stephen King.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen