Ikonisk syrerock-veteran er død

Guitarkoryfæet Paul Kantner fra Jefferson Airplane er gået bort i en alder af 75 år

  • I 1984 forlod Kantner gruppen, men han vendte tilbage på albummet 'Jefferson Airplane' i 1989. (Foto: AP)
I 1984 forlod Kantner gruppen, men han vendte tilbage på albummet 'Jefferson Airplane' i 1989. (Foto: AP)

Paul Kantner var som guitarist i bandet Jefferson Airplane med til at levere soundtracket til 60'ernes ungdomsoprør og bevægelsen for fri kærlighed.

I går døde han i en alder af 75 år efter flere års kamp med dårligt helbred. Det skriver Rolling Stone.

Jefferson Airplane blev dannet i 1965, og de brød hurtigt igennem med sange som 'Somebody to Love' og 'White Rabbit', hvilket gav Kantner muligheden for at arbejde sammen med en række af tidens største musikere som legendariske The Doors, der nu hylder den døde guitarrist på deres officielle Facebook-profil.

I dette billede fra marts 1968 ses medlemmerne af Jefferson Airplane i San Francisco.  Fra venstre er det Marty Balin, Grace Slick, Spencer Dryden, Paul Kantner, Jorma Kaukonen, og Jack Casady. (Foto: AP) I dette billede fra marts 1968 ses medlemmerne af Jefferson Airplane i San Francisco. Fra venstre er det Marty Balin, Grace Slick, Spencer Dryden, Paul Kantner, Jorma Kaukonen, og Jack Casady. (Foto: AP)  

Lyden vil aldrig være den samme
- Vi kondolerer venner, familie og fans af Paul Kantner fra Jefferson Airplane efter nyheden om hans død. Musikken ville ikke være den samme uden lyden af The Doors og Jefferson Airplane, som begge bidrog med så meget til den særlige lyd af 60'erne og 70'erne, skriver de på Facebook.

Kantner blev med tiden synonym med en drømmeagtig, psykedelisk lyd, men da Jefferson Airplane indledte deres karriere var de i høj grad inspireret af folkemusik, blues og The Beatles' tidlige sange. I 1984 forlod Kantner gruppen, men han vendte tilbage på albummet 'Jefferson Airplane' i 1989, og da gruppen blev indlemmet i den stjernespækkede Rock and Roll Hall of Fame i 1996.

I 1970 fortalte Kantner Rolling Stone om følelsen af at spille live, og guitaristen pegede dengang på glæden ved bare at være til.

- Vi prøver at skabe bevidsthed. At udpege ting. At få folk til at have det godt. Vi vidste ikke engang, hvad vi var i gang med, da vi begyndte at gøre det. Når jeg ser tilbage, var det eneste, vi sagde: 'Vi har det sjovt'.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen