Kendt rigmand langer ud efter den svenske kongefamilie: Søg job hos Volvo!

Den tidligere Volvo-chef Pehr G. Gyllenhammar foreslår den svenske kongefamilie at få noget andet at lave

Den svenske kongefamilie burde søge job hos Volvo, mener den svenske rigmand Pehr G. Gyllenhammar. Foto: AP
Den svenske kongefamilie burde søge job hos Volvo, mener den svenske rigmand Pehr G. Gyllenhammar. Foto: AP

Ofte ser erhvervsledere det som en stor ære at få besøg af medlemmer fra Kongehuset, hvis de skal åbne ny fabrik, fejre en mærkedag eller noget helt tredje.

Herhjemme har vi ofte set et meget tæt samarbejde mellem danske virksomheder som eksempelvis Lego og den danske kongefamilie.

Men den tidligere chef for Volvo, svenske Pehr G. Gyllenhammar, er bestemt ikke tilhænger af kongerøgelse.

Pehr G. Gyllenhammar fotograferet i 2004. Foto: REX
Pehr G. Gyllenhammar fotograferet i 2004. Foto: REX
 

Det står helt klart, efter den 82-årige Gyllenhammar gæstede talkshowet 'Sommarkväll med Rickard Olsson', der bliver sendt lørdag aften på SVT1.

Det skriver Expressen.

I programmet retter Gyllenhammar, der trods sin adelige baggrund er indædt republikaner, en skarp kritik af sit hjemlands kronede hoveder.

– Jeg synes ikke, at de er brugbare.

Se også: Knokle-kongen: Margrethe slået af fætteren

Han kritiserer dem blandt andet for at tale svensk, selvom familien oprindeligt stammer fra Frankrig.

Derudover konstaterer han, at de enkelte medlemmer af Kongehuset burde lave noget andet.

- Det er jo et spørgsmål om integration. Jeg kan vel søge job et eller andet sted. De kunne vel få arbejde på Volvo, foreslog han.

Gyllenhammar forlod selv Volvo i 1993.

Sidste år overraskede han alle - især sine voksne børn - ved at blive far til sit femte barn i en alder af 80 år.

Også det kommer han ind på i programmet.

- De (børnene, red.) blev vældig oprørte, afslører han.

Gyllenhammar mødte sin tredje hustru, den canadiske Lee Welton Croll på 43, ombord på et fly. Det var kærlighed ved første blik, har han tidligere fortalt.

Parret blev gift i 2013 og forældre i januar 2016.

Han har fire børn i alderen 48 til 55 år med sin første hustru, Christina, som han var sammen med i næsten 50 år frem til hendes død i 2008. Siden var han gift med journalisten Christel Behrmann fra 2010 til 2012.

Se også: Joachims overklassevenner på støtten: Så meget får de

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen