Lavede sjov med døende far

Ryan Reynolds forblev positiv til det sidste, da han tog afsked med sin far

  • Ryan Renolds kan snart opleves som den speedsnakkende superhelt Deadpool. (Foto: All Over)
Ryan Renolds kan snart opleves som den speedsnakkende superhelt Deadpool. (Foto: All Over)

Se også: Filmhelt: Jeg er død for min datter

Ryan Reynolds er snart biografaktuel som superhelten Deadpool, der er kendt for sin mørke humoristiske sans, og den 39-årige filmstjerne har tilsyneladende nemt ved at relatere til tegneseriefiguren.

I et interview fortæller skuespilleren nemlig, hvordan han lavede jokes med sin døende far for at lette stemningen i hans sidste minutter.

- I min fars sidste stund fik vi ham til at grine. Vi sad der alle sammen, mig og mine brødre, og lavede jokes med ham. Og selvfølgelig endte vi med at tage pis på hinanden. Jeg foreslog, at lægen hævede fars dosis Dilaudid (smertestillende middel, red.), så han kunne holde min bror ud, fortæller Reynolds til Mens Health ifølge The Mirror.

Reynolds far døde i oktober efter længere tids kamp med den kroniske nervesygdom Parkinsons, men 'Green Lantern'-stjernen insisterer på, at latteren fungerede som et lys i mørket i den svære stund.

Forsvarsmekanisme
- At grine kan hjælpe dig i de mørke stunder og hjælpe dig med at komme tilbage. Det var ikke den værste måde at tage afsked på. Hvis jeg kunne få den samme død som min far, ville jeg gøre det med det samme, siger Reynolds.

Skuespilleren, der før har spillet rollen som Deadpool i 'X-Men Origins: Wolverine' fra 2009, fortæller selv, at den humoristiske forsvarsmekanisme er et træk, som han deler med Deadpool-karakteren.

- Jeg kan forstå ideen med at filtrere smerte gennem komedie. Jeg synes, at denne karakter gør det ganske godt, selvom det er åbenlyst, at han går for langt. Han vågner op hver dag udelukkende for at irritere alle omkring sig, men for en almindelig civilist som mig synes jeg, at man kan relatere til ideen om, at man kan lære noget af at tage livet lidt mindre seriøst, fortæller Reynolds.

 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen