Lohan spytter på gæst og råber racistiske ord

Den evigt skandaleplagede skuespiller optrådte ubehersket på en bar

  • Lindsay Lohan røg ud i ballade igen. Foto: AP
Lindsay Lohan røg ud i ballade igen. Foto: AP

De mange ture på 'rehab' og de store overskrifter om druk og stoffer skulle være fortid for Lindsay Lohan. Det har hun i hvert fald bedyret mere end én gang. Men i den forgangne weekend var den gal igen. Sammen med sin søster var skuespilleren gået på bar på Manhattan, og det udviklede sig ret ubehersket, skriver Pace Six ifølge Expressen.

7.05975288.jpg Intl. kendte - 17. okt. 2015 Lindsay Lohan vil være præsident

I hvert fald blev både Lindsay Lohan og søsteren smidt ud - efter at Lindsay havde spyttet en anden gæst i ansigtet og havde råbt racistiske kommentarer til bartenderen.

Det begyndte med, at Lohan og søsteren valgte at tilbringe tyve minutter på toilettet i natklubben, og da bartenderen bankede på døren og bad dem komme ud, så der også kunne gives plads til andre, tog begivenhederne fart.

Her kan du se Lindsay på gaden i London i oktober. (Video: Splash)

Lindsay.jpg Intl. kendte - 6. aug. 2015 Lindsay Lohan med topløs selfie

En anden gæst forsøgte at lægge sig imellem, så det ikke skulle komme til ubehageligheder, men denne gæst fik altså en spytklat i ansigtet. Herefter gik Lindsay Lohan i selvsving og råbte racistiske bemærkninger efter bartenderen.

Ifølge Radar Online blev skuespilleren og hendes søster umiddelbart derefter smidt ud fra stedet. Det fik så en af damernes venner til at trænge ind i baren igen, for at forsøge at slå bartenderen. Og så blev politiet tilkaldt.

Fire betjente fik herefter også sat Lohans ven på porten.

Se også: Lindsay Lohan dropper det vilde liv

Inden denne ballade havde der ellers været stille om den ellers altid så skandaleplagede skuespiller i en rum tid. I efteråret annoncerede hun, at hun nu ville slappe helt af og skrive sine erindringer, fordi dette på terapeutisk vis ville give hende sit liv tilbage.

Radar Online skrev den gang, at hun ville fortælle hele sandheden om sit liv - også om alle de ting hun oplevede i Hollywood som barn - lige som hun ville fortælle om alle løgnene, om forældrene, om stofferne og sit kærlighedsliv.

Lindsay Lohan var barnestjerne i flere film. Men allerede som tre-årig blev hun brugt i reklamer og modekampagner.

 

 

 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen