Medier: Superstjerne har født tvillinger

De amerikanske medier er ikke i tvivl. Verdens mest populære kvindelige sanger har født

Sangerinden Beyoncé er ifølge amerikanske medier nu mor til tre. Foto: All Over
Sangerinden Beyoncé er ifølge amerikanske medier nu mor til tre. Foto: All Over

Nyheden er endnu ikke bekræftet af parret selv, men ifølge flere amerikanske medier skulle den være god nok:

Superstjernen Beyoncé har født tvillinger. Det skriver både Entertainment Weekly, US Weekly og People Magazine.

Intl. kendte - 17. jun. 2017 - kl. 20:09 Afslørede Obama lige Beyoncé og Jay Z's store hemmelighed?!

Det vides endnu ikke præcis, hvornår Beyoncé har født, eller hvilket køn børnene har.

Beyoncé fotograferet den 14. juni, hvor hun tydeligvis stadig er gravid. Foto: All Over
Beyoncé fotograferet den 14. juni, hvor hun tydeligvis stadig er gravid. Foto: All Over

Hun og manden Jay Z er i forvejen forældre til deres femårige datter Blue Ivy Carter, der blev født i januar 2012.

Se også: Stjernerne fejrede Beyoncé ved babyfest

Beyoncé annoncerede, at hun var gravid i februar, hvor hun lagde et billede på Instagram. Her kunne man se sangerinden knæle foran en stor blomsterkrans, og billedet blev hurtigt det mest likede billede på Instagram nogensinde. Der bekræftede Beyoncé selv, at hun ventede tvillinger.

- Vi vil gerne dele vores kærlighed og lykke. Vi er blevet velsignet igen. Vi er utroligt taknemmelige over, at vores familie skal vokse med to, og vi takker for jeres lykønskninger, skrev sangerinden til billedet, der kan ses herunder.

Rapperen Jay Z kan nu kalde sig far til tre, skriver amerikanske medier. Foto: All Over
Rapperen Jay Z kan nu kalde sig far til tre, skriver amerikanske medier. Foto: All Over

Jay Z blev torsdag – som den første rapper i historien – optaget i den amerikanske 'Songwriters Hall of fame'.

Og i en kort videohilsen hyldede USA's tidligere præsident Barack Obama den prisvindende rapper for sin imponerende og inspirerende karriere, og udtrykte også sin store respekt for hans vej fra en svær og problemfyldt opvækst til toppen af landets hitlister.

Intl. kendte - 24. apr. 2017 - kl. 09:20 Rekord: Dette billede af Selena og kæresten går verden rundt

Og her kom Obama muligvis til at tale en smule over sig ved at afsløre kønnet på børnene. Obama har nemlig to piger, hvilket vil betyde at Jay Z og Beyoncé skal have to tvillingepiger, hvis citat, han gav, skal give mening.

- Både Jay og jeg ligger også under for vores døtre, selvom han snart kommer til at overgå mig, når de to tvillinger kommer, sagde Barack Obama, inden han tilføjede:

- Og lad os indse det… Begge vores koner er markant mere populære, end vi selv er, sagde han.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen