Nu kan du købe Harry Potters barndomshjem

Og få Englands mest fotograferede hoveddør næst efter Downing Street

Potter-huset har et af de mest fotograferede indgangspartier i England. Foto: PR
Potter-huset har et af de mest fotograferede indgangspartier i England. Foto: PR

Huset, som lagde rammer til Harry Potters fødehjem - der hvor han boede med sin mor og far , Lily og James Potter - og der hvor Lord Voldemort på det skammeligste myrdede den spæde troldmands forældre, er sat til salg.

I J. K. Rowlings magiske univers ligger huset i Godrics Hollow, men i den virkelige verden hedder vejen Water Street, og huset kaldes De Vere House, skriver The Telegraph.

Lavenham er en af de bedst bevarede middelalderbyer i Storbritannien. Foto. PR
Lavenham er en af de bedst bevarede middelalderbyer i Storbritannien. Foto. PR
 

Huset, som kan dateres tilbage til 1500-tallet, har siden den første Harry Potter-film i 1997 været et af de mest kendte huse i Storbritannien.

Se også: Harry Potter-skuespiller død

Millioner af Potter-fans fra hele verden besøger stedet hvert år, og det hedder sig på de kanter, at hoveddøren i De Vere House er den mest fotograferede og berømte døre i England næst efter premierministerboligens dør i Downing Street nr. 10.

Af samme grund skal man ikke være en sky person, hvis man flytter ind her, for huset vil uden at overdrive blive 'overvåget' i døgndrift.

Se også: Private fotos stjålet fra Potter-pige

Potter-huset er sat til salg for 995.000 britiske pund - eller i omegnen af otte mio. kr., så køberen skal være ved muffen for at kunne byde ind.

Stilen i De Vere House er ikke just minimalistisk. Foto. PR
Stilen i De Vere House er ikke just minimalistisk. Foto. PR
 

Men man får så også britisk historie med for pengene. Indgangspartiet er omgivet af udskårne jægere, og det hedder i huset overlevering, at kong Henrik VIII besøgte huset under en lokal jagttur i 1498.

De Vere-huset er altså et af de betydningfulde huse i Lavenham i Suffolk.

I 300 år fra det 14. til det 17. århundrede boede der de Veres i huset. Familien var den rigeste familie i Storbritannien efter monarken, hævder The Telegraph. Og Edward de Vere, som var den 17. Jarl af Oxford, menes at være den egentlige skribent bag Shakespeares teaterstykker.

Se også: Harry Potter-stjerne brækker halsen i grim ulykke

Det fine gamle hus er født med seks soverum, en stor hall, en salon, en dagligstue, en spisestue og to køkkener. To af soveværelserne har eget bad.

Den overdækkede terasse i engelsk stil med masser af blomster. Foto: PR
Den overdækkede terasse i engelsk stil med masser af blomster. Foto: PR
 

Bag huset findes en have efter gammel britisk forbillede med roser, kabrifolium, iris og lavendel. Der er udendørs terrasse og en sirligt anlagt stensti ned til stalde, redskabsskure og køkkenhave.

Der må holdes høns på ejendommen.

Lavenham er en af Storbritanniens bedst bevarede middelalderbyer. Her hæger man meget om traditionerne, så børnene skal ikke forvente at finde en Mc Donald eller en Burger King i området.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen