Nye dokumenter afslører: Derfor døde Hugh Hefner

Flere amerikanske medier har fået adgang til Playboy-kongens dødsattest, og her fremgår det, at han døde af hjertestop og åndedrætssvigt

Foto: AP
Foto: AP

Den 91-årige Playboy-grundlægger Hugh Hefner sov stille ind i sit hjem den 27. september omgivet af sin tætteste familie.

Og nu afslører dødsattesten, hvad der tog livet af den 91-årige mand. Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt New York Posts underholdningssektion Page Six. Avisen har bragt billeder af dødsattesten.

Der var tale om hjertestop og åndedrætssvigt, afslører attesten. Derudover står, at Hugh Hefner i dagene op til sin død havde kæmpet med E. coli septis , der også bliver kaldt blodforgiftning.

Der står desuden, at infektionen var 'stærkt resistent over for antibiotika'.

Intl. kendte - 1. okt. 2017 - kl. 12:34 Hugh Hefner begravet i hemmelighed

Lørdag blev Hugh Hefner begravet i dybeste hemmelighed, og det var kun Hefners nærmeste, der var med ved den private ceremoni. Til stede var ifølge kendis-sitet TMZ hans hustru Crystal Harris, hans fire børn og noget af hans personale.

Han blev begravet ved siden af sin første Playboy-model, ikonet Marilyn Monroe.

Hefner var altid omgivet af mange kvinder. Foto: AP
Hefner var altid omgivet af mange kvinder. Foto: AP

Konen taler ud
Familien omkring Hugh Hefner har været meget stille siden hans død, men tirsdag brød hans 60 år yngre kone tavsheden.

- Han var en amerikansk helt. En pioner. En rar og ydmyg sjæl, som åbnede sit liv og sit hjem op for verden. Jeg mærkede, hvor meget han elskede mig, og jeg elskede ham så meget. Han gav mig livet. Han gav mig retning. Han lærte mig at være god, siger Crystal Harris til People.

- Jeg er evigt taknemlig over at have været ved hans side, holde hans hånd og fortælle, hvor meget jeg elskede ham. Han ændrede mit liv, han reddede mig. Han fik mig til at føle mig elsket hver eneste dag, og der vil aldrig være en anden Hugh M. Hefner, siger hun til ugebladet.

Crystal Harris var Hefners tredje kone, og deres forhold startede ud meget dramatisk. Ganske kort tid før, at parret skulle giftes ved en storslået ceremoni, valgte Crystal Harris at aflyse brylluppet.

Det varede dog ikke længe, før at hun var tilbage igen i varmen på The Playboy Mansion. Parret nåede at være gift i fire år.

Foto: AP
Foto: AP
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen