Penn om møde med narkokonge: Jeg har fejlet

På trods af ros fra den mexicanske regering kalder Sean Penn sit møde med El Chapo for fejlslagent

  • Sean Penn er havnet i mediernes søgelys i en lidt anden sammenhæng, end han er vant til. (Foto. 60 Minutes)
Sean Penn er havnet i mediernes søgelys i en lidt anden sammenhæng, end han er vant til. (Foto. 60 Minutes)

Sean Penn i 60minutes 2016 112 - 16. jan. 2016 Nu står han frem: Det fortryder Sean Penn efter møde med narkokonge

Skærmbillede 2016-01-12 kl. 07.07.22.png 112 - 12. jan. 2016 Vilde optagelser: Her stormer de narkokonges skjulested

Skuespilleren Sean Penn er blevet tilskrevet en stor del af æren for, at mexicanske specialstyrker kunne pågribe den eftersøgte narkobaron Joaquin 'El Chapo' Guzman.

Men i modsætning til hvad man ellers kunne forvente, glæder Penn sig ikke over at have været medvirkende til, at en af verdens mest eftersøgte forbrydere igen er i myndighedernes varetægt.

- Jeg fortryder det forfærdeligt. Jeg fortryder, at hele diskussionen om denne artikel ignorerer formålet, der var at bidrage til diskussionen om krigen mod narkotika. Min artikel har fejlet, sagde 'Mystic River'-stjernen til 60 Minutes ifølge britiske The Mirror.

Penn var taget til Mexico for at interviewe Guzman for Rolling Stone Magazine, og ifølge de mexicanske myndigheder bragte det dem på sporet af kartellederen, som det amerikanske narkopoliti betragter som endnu mere magtfuld end den colombianske narkokonge Pablo Escobar.

En myte
55-årige Penn kalder det dog selv spekulationerne om hans rolle for fejlagtige.

- Der er denne myte, der er, at mig og mine kollegers møde med 'El Chapo' var essentielt for at fange ham. Vi mødte ham den 2. oktober mange uger før på et sted, der ikke var i nærheden af, hvor han blev fanget, fortæller Penn.

- Her er det, vi ved. Vi ved, at den mexicanske regering følte sig ydmyget over, at andre fandt ham, før de gjorde. Men der var ikke nogen, der fandt ham før dem. Vi er ikke klogere end det amerikanske narkopoliti eller den mexicanske sikkerhedstjeneste.

Om Sean Penn gør klogt i at distancere sig fra sin rolle i anholdelsen af en af verdens farligste mænd, er svært at sige. Skuespilleren insisterer dog selv på, at han ikke føler sig truet.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen