Robbie skuffede hundredvis af fans

Den britiske sanger, der i aften spiller i Parken, sneg sig ud af bagdøren på sit hotel

Robbie Williams havde ikke lyst til at hilse på sine fans i dag. Foto: All Over Press
Robbie Williams havde ikke lyst til at hilse på sine fans i dag. Foto: All Over Press

I bagende sol havde de mest hardcore Robbie Williams-fans mandag taget opstilling foran D'Angleterre i København, hvor den engelske spasmager og sanger har indlogeret sig selv og sin familie i forbindelse med aftenens koncert i Parken.

Robbie Williams havde endda taget sit firbenede familiemedlem med til den danske hovedstad, og den blev luftet af en ukendt herre, mens sangeren brugte tiden på at lade op. Hunden har i øvrigt sin egen profil på Instagram, hvor den kan følges af alle interesserede.

Eftermiddagen igennem blev adskillige sorte VW'ere med tonede ruder kørt op foran D'Angleterres hovedindgang. De blev fyldt med kufferter og mennesker fra Robbie Williams følge, og hver gang troede de mange fans, der stegte i solen, at NU var dagens hovedperson der.

Både fru Williams  - Ayda Fields Williams - og sangerens far blev set, da de forlod det fornemme hotel, og især da en ekstra fin bil kørte helt op mod hotellets ene sideudgang og holdt i tomgang i næsten en halv time, steg spændingen. Nu måtte det da være Robbie Williams, der kom.

Men nej!

Hundredvis af fans ventede mandag eftermiddag forgæves på Robbie Williams. Foto: Linda Johansen
Hundredvis af fans ventede mandag eftermiddag forgæves på Robbie Williams. Foto: Linda Johansen

Kort efter klokken 16 fik både de mandlige- og kvindelige Robbie-fans sig en lang næse. Helt ubemærket havde han sneget sig ud af D'Angleterres bagport og sat kursen mod Østerbro og Parken bag kulsorte bilruder.

Bilen, som sangeren kørte i, svingede forbi menneskemængden foran D'Angleterre, og de største Robbie-fanatikere var ikke i tvivl.

- Der kørte han. Hans manager sidder altid foran...og det gjorde han der, lød det skuffet.

Dørene åbnes i Parken klokken 18, og inden Robbie Williams går på, varmer Erasure op. De går på omkring klokken 20.

Der var lettere kaos foran D'Angleterre mandag eftermiddag. Foto: Pernille Christensen
Der var lettere kaos foran D'Angleterre mandag eftermiddag. Foto: Pernille Christensen
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen