Rolling Stones' muse er død

Den italiensk-tyske model Anita Pallenberg, der er blevet kaldt for Rolling Stones' muse, er død, 73 år gammel

En ung Anita Pallenberg nyder solen. Foto: CAMERA PRESS/mangold/All Over Press
En ung Anita Pallenberg nyder solen. Foto: CAMERA PRESS/mangold/All Over Press

Skuespilleren, modellen, modedesigneren og mangeårig kæreste med Keith Richards, Anita Pallenberg, er død.

Det skriver blandt andet det anerkendte filmmagasin Variety og musikmagasinet Rolling Stone.

Dødsårsagen er ikke kendt.

Stella Schnabel, datter af maleren Julian Schnabel, har delt et opslag på Instagram, hvor hun skriver, 'Jeg har aldrig mødt en kvinde helt lige som dig Anita,' hvor flere kommer med kondolencer.

I have never met a woman quite like you Anita.

Et opslag delt af Stella Madrid (@stella__schnabel) den

Hun har været en stor inspiration for flere af Rolling Stones' produktioner, hvor hun først dannede par med Brian Jones fra 1965 til 1967 og derfra med Keith Richards frem til 1980.

- Hun er en rullesten. Hun, Mick, Keith og Brian var The Rolling Stone, har Jo Bergman sagt. Bergman, der i mange år var chef for gruppens pr-team.

Richards og Pallenberg side om side i 1969. Foto: AP
Richards og Pallenberg side om side i 1969. Foto: AP

Forholdet med Jones sluttede, da rullestens-medlemmet begyndte at blive ustabil og voldelig. Det var efter et voldeligt overfald fra Jones under en ferie i Marokko, at Keith Richards tog Pallenberg med til England, og deres forhold startede. Brian Jones døde i 1969.

I 2007 nægtede Pallenberg selv, men hun skulle angiveligt også have haft en kort affære med Mick Jagger. Det har Keith Richards skrevet i sin selvbiografi 'Life'.

En 17-årig elsker
I 1979 skød den kun 17-årige Scott Contrell sig i hovedet i Pallenberg og Richards' seng med en pistol som sidstnævnte ejede.

En mere nutidig Pallenberg i 2007. Foto: Nathan Strange/AP
En mere nutidig Pallenberg i 2007. Foto: Nathan Strange/AP

Den unge mand var ansat i husstanden og havde et forhold til Pallenberg.

Rygterne gik på, at Pallenberg og den unge mand havde spillet russisk roulette, og hun blev også anholdt efter dødsfaldet. Dødsårsagen blev dog fastslået til at være et selvmord, og efterforskningen slog fast, at Pallenberg hverken havde været i samme rum eller på samme etage, da den unge mand skød sig selv.

Mangeårig stofmisbruger
Både Anita Pallenberg og Keith Richard var i mange år afhængige af heroin. I 1977 blev de begge anholdt, men i stedet for at ryge i fængsel røg de på afvænning.

Pallenberg faldt dog i flere gange, indtil hun i 1987 råbte om hjælp.

Pallenberg og Richards med deres første søn, Marlon. Foto: POLFOTO
Pallenberg og Richards med deres første søn, Marlon. Foto: POLFOTO

I 1980 gik de to fra hinanden efter et forhold, der uden tvivl havde budt på en hel masse fest og tre børn, hvoraf det sidste led vuggedøden ti dage efter fødslen.

Anita Pallenberg efterlader sig sine to børn.

Se også: Adam West er død

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen