Ross' 'søn' indrømmer: Jeg havde svært ved at spille sammen med Jennifer Aniston

Cole Sprouse, som spillede Ben Geller i tv-serien 'Venner', indrømmer i et interview, at han havde svært ved at spille overfor Jennifer Aniston, da hun var så betagende

I en af de mest ikoniske scener fra verdenshittet 'Venner' optræder unge Cole Sprouse. Den kærlige far Ross Geller vil forklare sin søn Ben historien om den jødiske tradition hanukkah. Iført en udklædning man kender som 'the holiday armadillo'.

Men det er ikke helt nemt for Ross, da Chandler Bing bryder ind iført et kæmpe julemandskostume og stjæler al opmærksomheden.

Den unge dreng Cole Sprouse er nu 24 år. Han fortæller, hvor store problemer han havde med at gennemføre scener med Jennifer Aniston, da han medvirkede i den populære serie.

Ross og Ben Geller medvirkede i en håndfuld episoder sammen. Foto: insight media/All Over Press
Ross og Ben Geller medvirkede i en håndfuld episoder sammen. Foto: insight media/All Over Press

Den dengang syv-årige dreng var smaskforelsket i den yderst populære skuespillerinde.

- Jeg havde det virkelig, virkelig svært med at arbejde med Aniston, da jeg var hamrende forelsket i hende. hun var så betagende, fortæller han til nypost.com.

Cole Sprouse spillede Ben Geller, søn af Ross Geller. En rolle som han delte med sin tvillingebror, Dylan Sprouse. De to kender nogen måske fra 00'ernes Disney-serie, Zack og Codys søde hotelliv.

Læs også: Otte ting du ikke vidste om tv-serien 'Venner'

Den unge dreng kan ikke helt huske, hvor mange episoder han medvirkede i. Men han mener, det var syv eller otte i løbet af de 10 år, hvor den ikoniske komedieserie løb over skærmen.

Men hans forelskede påvirkede hans skuespil.

- Jeg var tom for ord. Jeg boblede indvendig, glemte mine replikker og var fuldstændig blank. Det var virkelig svært, siger han.

Cole Sprouse har fået farvet sit hår i anledning af den nye serie, Riverdale. Foto: David Buchan/Variety/REX/All over Press
Cole Sprouse har fået farvet sit hår i anledning af den nye serie, Riverdale. Foto: David Buchan/Variety/REX/All over Press

Kunne mærke storheden

Cole Sprouse, der nu er en af hovedrollerne i tv-serien Riverdale, der kører på første sæson, var kun en lille dreng, da han medvirkede i 'Venner'. Alligevel var han godt klar over, at det var noget stort, som han medvirkede i.

- Det var udfordrende, da jeg var en lille dreng, som arbejdede med så store skuespillere på det tidspunkt. Det var en smule initimiderende, fortæller han til New York Post.

Men han forklarer dog, at det stadig var helt fantastisk at medvirke i, der den dag i dag stadig bliver genkendt som Ben Geller på gaden.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen