Se det her: Antonio Banderas giver den gas i København

Ekstra Bladet fangede superstjernen i fuld vigør i de københavnske gader

01:00
Banderas giver den gas i København. Video: Jakob Jørgensen

Han kan skrive roller i film som ’Zorro’, ’Desperado’, ’Once upon a time in Mexico’ og ’Shrek’ på cv’et, men for tiden er det København, der har æren af Hollywoodstjernen Antonio Banderas.

Han har tilbragt de sidste tre dage i den danske hovedstad, hvor han ifølge Ekstra Bladets oplysninger er ved at skyde en reklamefilm for en parfumevirksomhed. En reklamefilm, der skulle have et budget i omegnen af 10 millioner kroner.

Antonio Banderas i Nygade i København. Foto: Jakob Jørgensen
Antonio Banderas i Nygade i København. Foto: Jakob Jørgensen
 

Her springer Banderas ud i faldskærm og lander på et hotel i København. Derfra falder eller hopper han ud af et vindue og ryger ned i vandet, hvor han bruger et guldfarvet bord som vandski og lader sig trække efter en speedbåd inde i kanalerne.

Se også: Antonio Banderas hasteindlagt med hjerteproblemer

Senere får Hollywood-stjernen lov at køre race i en lækker Mercedes, hvor han ikke sparer på gassen.

Han kunne således opleves i relativt høj fart drøne gennem Nygade som et led i optagelserne.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er han i gang med optagelserne til en reklamefilm. Foto: Jakob Jørgensen
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er han i gang med optagelserne til en reklamefilm. Foto: Jakob Jørgensen

Kilder fortæller til Ekstra Bladet, at Hollywoodstjernen bestemt ikke har nykker. Han skulle således være helt nede på jorden og ’super cool at snakke med’.

Se også: Bille August skal lave portrætfilm om modekonge

Danmark bør da heller ikke være helt ukendt terræn for Banderas. Han har tidligere designet for det danske tøjfirma Selected Homme, og i december sidste år, kom det frem, at Antonio Banderas skal arbejde sammen med den danske instruktør Bille August i filmen 'Versace', hvor Banderas spiller hovedrollen som modedesigneren Gianni Versace.

Se videoen med Antonio Banderas i København i videoen over artiklen.

Det er en ganske lækker øse, Banderas har fået fingrene i - og på danske nummerplader. Foto: Jakob Jørgensen
Det er en ganske lækker øse, Banderas har fået fingrene i - og på danske nummerplader. Foto: Jakob Jørgensen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen