Sharon: Jeg fandt Ozzy i seng med to barnepiger

Sharon Osbourne taler ud om, hvordan hun flere gange har fundet sin mand, Ozzy Osbourne, i parrets seng med børnenes barnepiger

  • Ozzy Osbourne er langt fra den eneste kendis, der er hoppet på barnepigen. (Foto: AP)
Ozzy Osbourne er langt fra den eneste kendis, der er hoppet på barnepigen. (Foto: AP)

Kendisparret Sharon og Ozzy Osbourne har siden deres ægteskabs begyndelse i 1982 flere gange optrådt sammen på tv-skærmen, blandt andet i realityprogrammet 'The Osbournes'.

Nu taler Sharon Osbourne ud i sit eget talkshow, skriver Toronto Sun. Her fortæller hun, hvordan parrets ægteskab ikke altid har været en dans på roser, hvor eksempelvis utroskab har præget forholdet.

Se også: Ozzy: G-strenge er for ludere

- Jeg fangede to af børnenes barnepiger i sengen med Ozzy på forskellige tidspunkter, siger Sharon i talkshowet ifølge Toronto Sun.

Ifølge den 63-årige heavy metal-frue var familiens barnepiger ude efter at opnå berømmelse og tjene flere penge, hvilket var årsagen til, at de forsøgte at forføre hendes mand, Ozzy Osbourne.

Kan ikke bebrejdes
Den britiske skuespiller og tv-vært er dog helt overbevist om, at Ozzy ikke kan bebrejdes for utroskaben, da han dengang både var stof- og alkoholmisbruger.

Sharon Osbourne mener ikke, at Ozzy kunne gøre for sine sidespring. (Foto: AP) Sharon Osbourne mener ikke, at Ozzy kunne gøre for sine sidespring. (Foto: AP)
På trods af at Sharon Osbourne valgte ikke at klandre Black Sabbath-sangeren for at have været utro, tog hun alligevel affære. I sidste ende valgte hun nemlig at ansætte en helt anden type barnepige til at passe parrets tre børn.

Se også: Ozzy-ægteskab i store problemer

- Jeg endte til sidst med at hyre en barnepige, der hedder 'Big Dave', siger Sharon Osbourne i sit talkshow ifølge The Mirror.

Det er ikke første gang, at Osbourne-parret har knas i forholdet. I sin biografi beskriver Sharon Osbourne ifølge Hello! Magazine, hvordan Ozzy Osbournes tilbagefald til alkohol- og stofmisbruget påvirkede ægteskabet.

Se også: Sharon Osbourne: Jeg løj om min stramme mis

- Jeg havde aldrig troet, at vores bryllupsdag ville være begyndelsen på den værste periode i vores ellers så turbulente ægteskab, skriver Sharon Osbourne om parrets 30 års bryllupsdag ifølge Hello! Magazine.

Premiere of Total Recall Intl. kendte - 18. okt. 2012 Sharon troede Ozzy var et engangs-knald

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen