Intl. kendte

Sopranos-skuespiller er død

Den rutinerede skuespiller David Margulies, der er kendt fra 'Sopranos' og 'Ghostbusters' er død

Den folkekære skuespiller David Margulies, der er kendt for at spille borgmesteren i 'Ghostbusters'-filmene, er død efter længere tids sygdom. Det bekræfter skuespillerens agent overfor Deadline.

Marguelis blev 78 år gammel, men var på trods af sit svækkede helbred aktiv til det sidste. Han var netop blevet færdig med at filme sin rolle som den jødiske nobelprismodtager Elie Wiesel til en miniserie på tv-kanalen ABC.

Skuespilleren, der stammer fra New York, er kendt for at mestre mange facetter af skuespilhåndværket, og han kunne skifte fra jovial til dybt seriøs på et splitsekund.

Karrieren tog for alvor fart, da han medvirkede i Woody Allens 'The Front' fra 1976, og siden har han medvirket i både spillefilm, tv-serier og på Broadway. Han bevarede altid en stærk tilknytning til hjembyen, og han har været fast inventar i politiserier fra 'The Big Apple'.

I den anmelderroste tv-serie 'Sopranos', der handler om den italiensk-amerikanske mafia, befandt Marguelis sig dog i noget skummelt selskab som advokat for bossen Tony Soprano.

På de sociale medier har flere kollegaer allerede udtrykt deres respekt for den afdøde skuespiller.

- Jeg er meget trist over at høre om David Marguelis død. Fantastisk skuespiller, fantastisk mand. Så taknemmelig over at have fået muligheden for at arbejde sammen med ham, skriver den prisvindende instruktør Michael Mayer på Twitter.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet - flash!

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet - flash!

Seneste i flash!

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen