Superrig Chelsea-ejer skal skilles

Roman Abramovich og Dasha Zhukova går hver til sit efter 10 års ægteskab

Roman Abramovich og Dasha Zhukova holdt sammen i 10 år. Foto: All Over Press
Roman Abramovich og Dasha Zhukova holdt sammen i 10 år. Foto: All Over Press

Den superrige russiske ejer af fodboldklubben Chelsea, Roman Abramovich, skal skilles fra konen gennem 10 år, Dasha Zhukova.

Det bekræfter parret i en fælles udtalelse, der også fastslår, at bruddet sker i enighed.

'Efter 10 år sammen, har vi to taget den svære beslutning at blive separeret, men vi forbliver nære venner og partnere i de projekter, vi sammen har udviklet', hedder det.

Se også: Gigantisk overskud: Abramovich scorer kassen på Chelsea

Parret fik to børn sammen, og dem vil de fortsat være fælles om. Foto: All Over Press
Parret fik to børn sammen, og dem vil de fortsat være fælles om. Foto: All Over Press
 

Parret har to børn sammen, og deres opvækst vil fortsat være en fælles-prioritet, skriver de, ligesom de vil fortsætte samarbejdet med de museums-projekter, de har startet i hhv. Moskva og St. Petersburg.

Det er Roman Abramovich tredje, forfejlede ægteskab.

Premier League - 16. jul. 2015 - kl. 14:56 Stinkende rig: Se Abramovich' kæmpeskude i København

Han rangeres som nummer 139 på Forbes liste over de rigeste i verden med værdier for knapt 90 milliarder kroner.

Det kunne have været endnu flere. Det kostede ham efter sigende en milliard pund, knapt ni milliarder kroner, da han blev skilt fra sin kone nummer to, den tidligere stewardesse Irina Vyacheslavovna Malandina, som han fik tre børn med.

Ægteskabet med Dasha Zhukova var længe en hemmelighed. I flere år blev hun blot betragtet som hans samlevende, men WSJ Magazine afslørede i 2015, at parret havde mødt hinanden i 2005 og var blevet gift 'nogle få år senere'.

Ekstra Bladet+ Stenrig oligarks yacht: Missil-sporingssystem og skudsikre ruder

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen