Tidligere 'X Factor-dommer' samarbejder med One Direction-stjerne

Produceren Carsten 'Soulshock' Schack er i studiet med den nybagte far Liam Payne fra One Direction

'X Factor'-dommerholdet anno 2010. Soulshock, Pernille Rosendahl og Remee. Foto: Mogens Flindt
'X Factor'-dommerholdet anno 2010. Soulshock, Pernille Rosendahl og Remee. Foto: Mogens Flindt

Som producer har Carsten 'Soulshock' Schack arbejdet sammen med verdensberømte kunstnere som Backstreet Boys, Usher og Sting, og nu kan den storhittende ålborgenser drysse endnu mere stjernestøv over sit cv.

Sammen med sin musikalske makker Kenneth Karlin har den danske producer nemlig været i studiet med Liam Payne fra boybandet One Direction.

Liam Payne, Louis Tomlinson, Niall Horan, og Harry Styles udgør tilsammen One Direction. Her ses bandet til Billboard Music Awards i 2015. Foto: AP
Liam Payne, Louis Tomlinson, Niall Horan, og Harry Styles udgør tilsammen One Direction. Her ses bandet til Billboard Music Awards i 2015. Foto: AP

Se også: One Direction-stjerne jubler: Jeg er blevet far

Det afslører Soulshock på sin Instagram-profil, hvor han har delt et billede af trioen sammen bag knapperne.

- Anden runde, ny svedig sang med Liam Payne, skriver han til fotoet fra studiet.

Liam Payne og Soulshock har en fælles referenceramme, der har afsæt i 'X Factor'-universet.

Payne gik til audition til den britiske udgave af programmet i 2008 og 2010, men han blev skrottet som solist begge gange.

Sammen med fire andre drenge blev han dog i 2010 placeret i gruppen One Direction, som fik tordnende succes og siden har knust adskillige pigehjerter verden over.

Endelig knust blev de i sidste måned, da blot 23-årige Liam blev far til sit første barn sammen med kæresten - den tidligere 'X Factor'-dommer Cheryl Cole, der er 10 år ældre end ham selv.

Liam Payne med kæresten Cheryl Cole, der netop er blevet mor til parrets første barn. Foto: Bestimage
Liam Payne med kæresten Cheryl Cole, der netop er blevet mor til parrets første barn. Foto: Bestimage

Se også: Soulshock stadig i sorg: Mit fokus er på Nicolaj

Ligeledes i 2010 var Soulshock dommer i den tredje sæson af den danske udgave af 'X Factor', hvor han opnåede en fjerdeplads med gruppen The Fireflies.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen