Tv-stjerne erkender børneporno

'Glee'-stjernen Mark Salling havde flere end 50.000 børnepornografiske billeder på sin computer

Det var en fåmælt Mark Salling, der forlod retten efter sin dom. Video: AP

Den tidligere ’Glee’-stjerne, Mark Salling, har indrømmet at have downloadet talrige billeder og videoer med børneporno og opbevaret det.

Det skriver flere amerikanske medier – blandt andre US Magazine og LA Times.

US Magazine har fået adgang til retsdokumenterne, der viser, at Mark Salling har accepteret at skulle tilbringe fire til syv år bag tremmer – anklagemyndigheden havde krævet op til 20 års fængsel.

Intl. kendte - 28. maj. 2016 - kl. 11:36 Musical-stjerne tiltalt for børneporno

Samtidig vil han blive registreret som sexforbryder og må ikke kommunikere med børn og unge under 18 år med mindre, deres forældre eller værge er tilstede. Når han bliver løsladt, skal han ligeledes holde sig mindst 30 meter væk fra skolegårde, parker, offentlige badebassiner, legepladser og spillehaller.

Efter han var blevet anholdt i december 2015, blev Mark Salling bragt hertil. Foto: All Over Press
Efter han var blevet anholdt i december 2015, blev Mark Salling bragt hertil. Foto: All Over Press

Ifølge LA Times har skuespilleren erkendt at have haft flere end 50.000 børnepornografiske billeder samt tegninger på sin computer. Yderligere 4.000 billeder og 160 videoer blev ifølge mediet fundet på et eksternt drev.

Mark Salling blev arresteret i december 2015 og er blevet pålagt skal skulle betale godt 320.000 kroner i erstatning til hvert offer, der måtte ansøge om det.

Se også: Glee-stjerne anholdt for børneporno

Anklagerne om besiddelse af børnepornografi har haft flere konsekvenser for Mark Salling. Tv- og filmproducenten HBO valgte hurtigt, at den amerikanske skuespiller ikke skulle medvirke i miniserien 'Gods and Secrets', som det ellers var planlagt.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår domsafsigelsen vil finde sted.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen