Sundhedsstyrelsen. Skeletterne vælter ud af skabene.

?

er enige
Artiklen er skrevet af en Ekstra Bladet bruger. Anmeld?

Vedr. Sundhedsstyrelsen. Skeletterne vælter ud af skabene.                                                          

Læger & eksperter fik million-gaver af Pfizer & Glaxo

Sundhedsstyrelsen m.fl. har vist ikke længere skabe nok til at gemme alle skeletterne i mere. Der må samtidig være Politikere som besidder uvederhæftige eller måske betalt uvidenhed derom og derfor  ALDRIG har løftet en finger for at gøre op med denne manipulerende offentlig statsbetalte styrelse som er ved at overtage magten i vores land og over os frihedselskende mennesker/borgere..  Korruption, lobybetalte meninger m.m ligger helt yderst på tungen men ingen tør sige det højt.

Lige pt.er det E-cigaretterne som, helt uden sidestykke, har fået en røvtur af sundhedsstyrelsen, kræftens bekæmpelse. Her er  EU parlamentet, selv vores egne politikere, blevet ført rundt i manegen som små logrende hunde i kort snor med tungen ud af halsen for at kunne følge trit med det kæmpe skoleeksempel af lobbyisme. nwemmere at sige nej end at undersøge det nærmere. Stille sig kritisk til det man høre ikke mindst når det lugter så fælt af lobbyisme og penge.Mon ikke politikerne skulle have været noget mere skarpe og gennemskuet dette cirkus fra starten.  

Sundhedsstyrelsen som endda netop nu har lavet en aftale med Sønderjyder som, begyndelse om at der skal gives tilskud til rygestopprodukter såsom Nicorette. Smart men vist ikke helt upartisk. Nicorette må sidde og klappe sig selv på lårene og med et smil så bredt at du kan få en tusindkroneseddel ind på tværs. Man flytter jo bare afhængigheden fra alm. cigaretter over til nicotin tyggegummi som koster mere end alm. cigaretter. Det ved Nicorette om nogen. Dette er offentlig støtte, skatteborgerens penge, direkte til bla. Fertin Pharma som bevist har løget, lavet uvederhæftige skræmmebilleder til EU parlamentet via, troede de selv, anonyme skrivelser omkring ecigaretten.   

Hvad sker der dog i ikke kun dette lille land men osse i hele EU.

Se venligst nedenstående som ingen politikere, indtil nu,  har gidet at skæve det mindste til.

Læger & eksperter kræver E-cigaret forbud: Fik million-gaver af Pfizer & Glaxo

Medicinalgiganter køber sig til monopol via betalte eksperter:  - En række lægeforeninger og sundhedsorganisationer, som har lobbyet USA-regeringen intensivt for et amerikansk forbud mod E-cigaretten, har samtidig modtaget millioner fra de globale medicinalgiganter Pfizer & GlaxoSmithKline. Det er afsløret den amerikanske rygestop-ekspert, professor Michael Siegel .Årsagen er, at Pfizer & Glaxo ønsker at holde E-cigaretten ude af rygestop-markedet, siger han.Den dampbaserede E-cigaret er nemlig en direkte konkurrent til deres egne produkter, fx. Pfizers rygestoppille Champix og Glaxo's Zyban. Mens E-cigaretter er produceret af mindre firmaer uden tilknytning til medicinalindustrien.

”Pfizer står foran store tab, hvis E-cigaretten fortsætter sin popularitet som alternativ til Pfizer’s Champix,” skriver Michael Siegel. 

Han har identificeret otte forskellige foreninger, der i USA svarer til vores hjemlige patientforeninger, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen - plus de to største lægeforeninger i USA. De har alle officielt anbefalet FDA, levnedsmiddelstyrelsen i USA, at fjerne E-cigaretten fra markedet.

De otte foreninger har ifølge Siegel modtaget mindst 25 mill kr fra Pfizer & Glaxo. Og de har i strid med reglerne ikke oplyst de amerikanske myndigheder om disse pengegaver. "Hvorfor har de skjult deres interessekonflikter?” spørger Siegel.

E-cigaretten er ufarlig, og bedre som rygestop-metode

Sagen er pinlig for modtagerne, fordi E-cigaretten har vist sig mere effektiv ved rygestop end Champix & Zyban. Og samtidig er der intet bevis for skadelighed ved E-cigaretten, da udledningen af potentielt farlige stoffer i dampen er markant lavere end i røgen fra tobakscigaretter, viser et nyt studie.

Pfizer’s rygestop pille Champix er til gengæld anklaget for at forårsage hjerteanfald, depression og selvmord blandt mange amerikanere. Der er hundredevis af sagsanlæg på vej i USA, og i mange lande, herunder Danmark, har der været dødsfald.

Sagen forarger Michael Siegel, der er fortaler for E-cigaretten pga dens succes som rygestopmetode: "Disse foreninger modtager penge fra Big Pharma virksomheder, som fremstiller rygestopmidler, der er direkte konkurrenter til E-cigaretten - et produkt, der har hjulpet mange rygere til rygestop og til at skære ned på rygningen."

"Nu forstår man, hvorfor disse grupper så gerne vil have forbud mod E-cigaretten," skriver han.

Danske eksperter modtager også penge fra medicinalgiganterne

I Danmark har E-cigaretten skabt ballade. Mens politikerne har valgt at tillade den, dog uden nikotin, så er Lungeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, og et hav af lægelige eksperter meget kritiske overfor E-cigaretten og ønsker den forbudt, trods det manglende bevis for helbredsskade.

Kræftens Bekæmpelse er fx. stærke modstandere af E-cigaretten. Inge Haunstrup Clemmensen, vistnok forhenværende hippie men nu kapitalist, siger, at hun vil blive rasende, hvis hun ser nogen ryge på en E-cigaret og synes, at politikerne burde have ladet E-cigaretten omfatte af rygeloven. PS! Kræftens Bekæmpelses økonomiske relationer til medicinalindustrien er mere end velkendte.

Politikens ekspert Bente Klarlund, advarer i sin brevkasse mod E-cigaretten og bilder læserne ind, at den blev lanceret af tobaksindustrien i 1988. Det er imidlertid velkendt, at Klarlund bringer forkerte oplysninger om cigaretter. E-cigaretten har intet med rygning eller tobaksindustrien at gøre - den er opfundet af det kinesiske firma Ruyan i 2003 med det formål, at den skal ligne en cigaret.

Også en ekspert som Ronald Dahl, professor på lungemedicinsk på Århus Sygehus, er stærkt kritisk overfor E-cigaretten. 

Ronald Dahls økonomiske relationer til medicinalbranchen er imponerende lang, herunder modtager han penge som foredragsholder i Glaxo, Novartis & Pfizer, som alle sælger rygestopmidler. Man kan få et indtryk af, hvad det betyder at være foredragsholder for Glaxo ved at læse interviewet med den amerikanske tidligere sælger i Glaxo, Blair Hamrick.

Medicinalgiganter køber sig til negative ekspert-anbefalinger for at få monopol . De globale medicinalgiganters gavmilde pengeregn ud over eksperterne på sundhedsområdet er enorm og påfaldende. Der er med sundhedsjournalisten Mike Adams’ ord tale om ”et orgie af korruption”. I realiteten køber selskaberne sig til negative ekspert-anbefalinger af deres konkurrenters produkter, så de kan opnå monopol. En slags omvendt reklame.

Først gik det ud over de rigtige cigaretter, som medicinalgiganterne lobbyede politikere i Vesten til at indføre rygeforbud imod efter en kampagne for flere milliarder dollars. Da rygelovene først var på plads, og myndighederne begyndte at presse rygerne til rygestop, havde man skabt et stort behov for branchens produkter Nicorette, Champix osv. Industriens cash-in blev ødelagt, da den lille E-cigaret trådte ind tog en stor bid af rygestop-markedet.Det svenske snus er et andet effektivt rygestopmiddel - og ligesom E-cigaretten også mindre sundhedsfarligt end Champix & Nicorette. Men medicinalselskaberne holder snus ude fra markedet på samme måde som E-cigaretter. For eksempel har Pfizer en række svenske lægelige eksperter fra Folkehälsoinstituttet på lønningslisten, som arbejder på at få snus forbudt i Sverige. Dette er en vigtig årsag til, at snus fortsat er forbudt i EU udenfor Sveriges grænser.

Fik medicinalgiganterne EU til at beordre snus forbudt i Danmark?

Danmark har hidtil haft en undtagelse fra EU’s forbud, men kun for løs snus - ikke for den ”rigtige” svenske snus. Den danske regering har imidlertid netop meddelt, at den bøjer sig for et krav fra EU-kommissionen, om at forbyde løs snus i Danmark. Til stor forbløffelse og bekymring i de svenske medier.

Den danske regering er dog i mindretal, da Enhedslisten og resten af Folketinget udenom regeringen er imod et dansk snus-forbud.

Man får et indtryk af de globale medicinalgiganters styrke til at holde konkurrenter ude af markedet, når man ser, hvor meget de bruger på lobbyisme i EU-systemet. Ifølge EU’s register er det 300 mill årligt - andre iagttagere mener dog, at tallet snarere er 700 mill årligt. Hertil kommer giganternes lobbyisme på nationalt niveau, som også findes i Danmark.

Med lobbyisme og korruption på sundhedsområdet er det lykkedes globale medicinalgiganter at skaffe sig et monopol på rygestop-markedet - selv om både tobaksindustriens snus og kinesernes E-cigaret har vist sig mere effektive som rygestopmiddel end medicinalindustriens produkter.

Spørgsmålet er, om det snart er på tide at begrænse medicinalindustriens magt? Hvis en pengestærk global industri kan få beslutningstagere i hele verden, inkl. Danmark til at indføre forbud mod alle deres konkurrenters produkter, så er den industri måske kommet lidt for tæt på verdensherredømmet?

 

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i folkets røst
Mest støttede i folkets røst
Mest læste i nationen!
Hent flere
Seneste i nationen!
Hent flere