Sag

Børn tager naturligvis skade af vold - også når forældrene er skilt

?

er enige
Artiklen er skrevet af en Ekstra Bladet bruger. Anmeld?

Børn tager skade af psykisk vold og fysisk vold. Børn tager skader, når de bliver udsat for overgreb og vold. Børn tager skade af at opleve vold i familien, når den ene forælder udøver vold imod den anden.

Børn tager skade af at være overladt til forældre, der mangler omsorgsevne. Børn tager skade af at være overladt til forældre, som har en misbrugsadfærd. Børn tager skade af psykisk vold, både når det er rettet direkte mod barnet og når det er rettet imod den anden forælder.

Ovenstående synes at være sund fornuft, og er selve grundlaget for, at man overhovedet har et socialt system, der skal beskytte børn imod overlast. At det sociale system sejler på børneområdet, skyldes en dårlig praksis, og ikke en mangel på accept af at børn skal beskyttes.

Det er kun sund fornuft at mene, at søstrene fra Slagelse skulle have været fjernet permanent fra den plejefamilie, der forbrød sig imod dem. Det er derfor glædeligt, at Slagelse Kommune er blevet idømt et erstatningsansvar. Det er til at forstå.

Men indtil i dag har der været et mind-set i både det administrative og det politiske system, der har sat den sunde fornuft ud af kraft, når forældrene er skilt. Både i statsforvaltningen og navnligt hos de børnesagkyndige har det været udbredt, at "børn har ret til begge forældre" i en grad, så børnene ikke har ret til at blive beskyttet imod overlast. "Vi må håbe, at de små kan holde til det", bliver der sagt til forældre, der ønsker at beskytte deres barn imod samvær med en voldelig forælder, eksempelvis.

Men med offentliggørelsen af Mai Heide Ottosens rapport i dag er det sømmet op på væggen, at børn OGSÅ tager skade af den samme forældreadfærd, når forældrene er skilt, som når forældrene ikke er skilt. Det er der nu evidens for at konstatere. Og tak for det.

Denne evidens må og skal danne grobund for radikale ændringer af forældreansvarsloven. Det må og skal være slut med at sende børn på samvær hos en forælder, der låser barnet inde i et bur om natten. Det må og skal være slut med børnesagkyndige rapporter, der konstaterer "at selvom en forælder måtte udvise pædofil og sadistisk adfærd imod barnet, så skal der alligevel være samværd". Med offentliggørelse af dagens rapport må den slags være slut, og de medarbejdere, der fortsat ønsker at undlade at beskytte børn imod overlast bør fritstilles til andet arbejde.

Socialministeren har i dag udtalt, at barnets trivsel skal i centrum. Børns vilkår udtaler, at man bør screene de forældre, der indgår i skilsmisserne for om, der er brug for beskyttelse af barnet i forhold til den ene eller begge forældre. Det er alt sammen fint.

Alligevel er lidt vattet, når socialministeren lægger op til, at løsningen er, at der oprettes en børneenhed i statsforvaltningen bestående af børnesagkyndige psykologer og socialrådgivere. Jamen for pokker! Det er jo fuldstændig det samme som i dag!

Jeg håber sandelig, at der er meget mere i regeringens skuffe end gammel vin på alt for gamle flasker for de allermest udsatte børn, nemlig de børn, der bliver udsat for overlast og slet ingen beskyttelse har, fordi forældrene er skilt, og fordi myndigheden vægrer sig for at stoppe samvær med voldsudøvende forældre.

En eller anden dag må der altså være en socialminister, der tør sige til fraskilte forældre, at "Hvis du udsætter dit barn for overlast i ovenstående forstand, så kan du altså IKKE have samvær med dit barn", og da slet ikke have forældremyndigheden, sådan som det også ses i flere tilfælde. (se bare drengen i Hjørring).

Og endelig er det påkrævet, at der sættes en stopper for psykiske vold, der består i myndighedsstalking. Det er udmattende igen og igen at skulle igennem sagsanlæg på sagsanlæg, hvor det skriger til himlen at barnet tager varig skade. Det kan ikke passe, at selv i de sjældne tilfælde, hvor samværet er stoppet på grund af dom for vold imod barnet af den den forælder, så har denne forældre sin fulde ret til at retraumatisere sit voldsoffer med statsforvaltningen som velvilligt våben.

 

 

kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i nationen!
Hent flere
Seneste i nationen!