Sag

Caroline Wozniacki – den lille stjerne med fremtiden bag sig

?

er enige
Artiklen er skrevet af en Ekstra Bladet bruger. Anmeld?

 

Jeg er ikke Caroline Wozniacki-fan, men jeg er særdeles glad for hende.  Hos bookmakerne har jeg vundet mange penge på Carolines nederlag,  hvorfor hun har fundet vej til mit hjerte.  Caroline er mig således  ikke det mindste ligegyldig, hvorfor det da også gav et stik  i mit hjerte,  da ham golfspilleren  gav hende silkesnoren kort før deres bryllup.  Jeg ønsker Caroline alt det bedste udenfor tennisbanen, hvorfor det glæder mig, at hun nu har fundet sig en ny kærlighed.  Jeg gruer ved tanken, skulle Caroline få silkesnoren igen, og jeg beder til, at hun snart bliver bollet tyk.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at Caroline er en kæmpe økonomisk  succes som tennisspiller.  Hun har i præmiepenge og reklameindtægter efter sigende  skovlet fem hundreder millioner kroner ind, og det er imponerende.  Det er også  forunderligt.  Det er næsten ikke til at tro på, Caroline med sit relativt begrænsede tennistalent har kunnet opnå så megen succes. 

Selvsagt er man en fremragende tennisspiller, når man står anført på WTA´s verdensrangliste,  men Carolines talent  rækker desværre langt fra til at nå op blandt verdens allerbedste.  Uvidende Caroline-fans tror, at fordi Caroline har været nummer et på verdensranglisten, så er hun en af WTA-butikkens  superstjerner.  Sandheden er,  at Caroline er en  ”journeyman”  som Maria Sharapovas agent udtalte for nylig til New York Times.  Sandheden er, at Caroline aldrig har været andet end en lille stjerne, en  småstjerne.

 På WTA´s verdensrangliste rangeres spillerne efter det antal point,  de hver især  har indhøstet i maksimalt 16 WTA-turneringer indenfor de forudgående 52 uger.  Verdensranglisten er alene et seedningsværktøj,  men formentlig  fordi den ofte  giver et rigtigt fingerpeg om en spillers styrke,  så betragter mange den også som en rangering af spillernes respektive styrke.  En sådan betragtning er helt  ude i skoven. 

En spillers styrke kan ikke meningsfuldt  rangeres efter antallet af indhøstede point, da en sejr over en supermodstander  giver lige så mange point som en sejr over en skodmodstander.  Hertil kommer,  at spillerne deltager i et forskelligt antal forskellige turneringer  og møder forskellige modstandere under forskellige vejr-, bane- og  facilitetsforhold.  Med sådanne ulighedsindebærende  faktorer kan der selvsagt  umuligt foreligge eller udtænkes  et objektivt, ”videnskabeligt”  sammenligningsgrundlag at rangere spillernes respektive styrke på.  En styrkerangering er et subjektivt  ekspertanliggende, som roligt kan lægges i hænderne på  nærværende sagsopretter.

Når Caroline som småstjerne og ”journeyman”  kunne havne på verdensranglistens førsteplads, så skyldtes  det ene og alene, at hun i en række fortrinsvis  inferiøre turneringer havde slået en lang række mere eller mindre inferiøre spillere.   Caroline blev nummer et på verdensranglisten den 11. oktober 2010, og når man ser på hendes resultater i det forudgående år, så bliver ingen  tenniskyndig  imponeret.  Caroline spillede i alt 84 kampe, hvoraf hun tabte 19 og vandt 65. Caroline vandt seks turneringer i den pågældende periode,  herunder skodturneringen på hjemmebanen  i  Farum.  Pænt og nydeligt var det vel alt i alt,  bevares, men at disse 84 kampe skulle indikere noget finere end Carolines  småstjernestatus,  det  er umuligt at se, jævnfør:

På sin vej til verdensranglistens førsteplads skovlede Caroline point ind med sejre over skodmodstandere som Klara Zakopalova, Olga Govortsova, Polona Hercog,  Sybille Hammer, Ayumi Morita, Barbora Strycova,  Vera King, Yung-Jan Chan,  Iveta Benesova, Alla Kudryautseva, Petra Martic, Anna Chakvetadze, Katie O´Brien, Greta Arn, Tathiana Garbin, Patty Schnyder,  Kai-Chen Chang og Chelsey Gullickson.  Kun Carolines tre sejre over stjernen  Nadia Petrova  får en til at spærre øjnene op, hvad i alverden skete der lige der?

På sin vej til verdensranglistens førsteplads tabte Caroline til  skodmodstandere som Anne Kremer, Shahar Peer,  Alona Bondarenko, Aleksandra Wozniak og Aravane Rezai.  Caroline tabte også til spillere som Francesca Schiavone, Marion Bartoli, Jie Zheng, Samantha Stosur, Jelena Jankovic og Lucie Safarova. Selvsagt tabte Caroline også til så stærke modstandere som Serena Williams,  Justine Henin, Petra Kvitova og Maria Jose Martinez Sanchez.  Caroline kom på verdensranglistens førsteplads uden sejre over stærke spillere som  Serena Williams, Venus Williams, Kim Clijster og Justine Henin.

Kun en tosse ville på grundlag af Carolines 84 kampe forud for indtagelsen af verdensranglistens førsteplads  udråbe Caroline som en af WTA-cirkussets  superstjerner,  og at udråbe hende ligefrem som  verdens bedste, det er simpelthen  lige til en tvangsindlæggelse og får mig til at tænke på  sværvægtsbokseren Brian Nielsen, når han efter endnu en triumf mod et ringvrag med rollator stod svedig og forslået med et  overdådigt verdensmesterskabsbælte hvilende på vommen. Caroline har aldrig været i nærheden af at være verdens bedste tennisspiller, og med sit relativt begrænsede talent kan hun aldrig komme i nærheden af noget sådant.  Det samme kunne siges om Dinara Safina og Jelena Jankovic, som også begge har ligget på verdensranglistens førsteplads,  begge er de småstjerner som Caroline, men dog knapt så svagt lysende som Caroline.

Hvor Caroline desværre ikke indeholder  det stof , som superstjerner laves af,  der er den lettiske teenager Jelena Ostapenko stopfyldt dermed, og i dag spillede hun sig i finalen ved French Open i en kamp, som jeg desværre ikke fik set.   I tirsdags så vi Ostapenko  blæse Caroline ud af French Open i kvartfinalen,  og det var så fjerde gang indenfor et år, at Ostapenko sønderbankede Caroline med det ene vidunderlige vinderslag efter det andet.  Tennis er et simpelt spil uden  intellektuelle udfordringer, og det skal spilles som Ostapenko spiller det,  aggressivt og med højst muligt tempo. Aggressionsspilleren  Ostapenko smadrer løs på alle bolde og bliver derfor lynhurtigt den spilstyrende i duellerne.  Caroline over for en spilstyrende Ostapenko var som en hundehvalp over for en sulten tiger –  brutalt og nådesløst blev Caroline bortekspederet.  Ostapenko laver rask væk  30 uprovokerede fejl, men hvad betyder det, når hun også laver 50 vindere, den ene flottere end den anden. Hvilken fornøjelse det var at se den offensive, frygtløse hardhitter  Ostapenko i aktion,  hvilken bravour og panache dette pigebarn dog udviste,  så grelt sat i relief af den modløse Caroline, som duknakket bare måtte tage imod alle tæskene –  for fjerde gang altså.  Kan nogen virkelig betvivle, at teenageren Ostapenko  –  verdensranglistens nummer 47 – er  en langt bedre tennisspiller end verdensranglistens tidligere nummer et,  snart 27-årige Caroline?  

Carolines udvikling som tennisspiller har nærmest stået  stille fra det øjeblik hun i 2010 indtog førstepladsen på verdensranglisten,  men det seneste års tid har hun mod svagere modstandere  vist en lidt mere aggressiv tilgang til tingene, og hendes førsteserv er blevet  forbedret.   I bund og grund er intet dog ændret, Caroline er og bliver en fedtspiller.  Økonomisk har fedtspillet været en stor succes for Caroline,  men sportsligt og underholdningsmæssigt  står hun hånet og latterliggjort tilbage.  Det er så forfærdelig kedeligt at se på Carolines velkendte,  defensive og frygtsomme fedtspil, hvormed hun to meter bag baglinjen løber frem og tilbage og returnere bolde i håbet om at modstanderen laver  en fejl.  Caroline er med sit fedtspil  en ekstremt hårdtarbejdende parasit, der lever af modstanderens fejl,  hvorfor man ofte sidder med en dårlig smag i munden, når Caroline sejrer.  Det er oftest mere Carolines modstander, som har slået sig selv, end det er Caroline, som har slået modstanderen.  Hvor Ostapenko med sin modige og underholdende spillestil  har ære også af sine nederlag,  der har Caroline ofte vanære af sine sejre.

Caroline ville selvfølgelig elske at kunne spille som aggressionsspilleren  Ostapenko,  men hun har hverken serv, slagkraft, flugtninger eller mental konstitution til at befatte sig med en sådan spillestil, desværre.  Som profilen Clark Kent  så rigtigt  skrev for nylig i en kommentar til mig her på Nationen!:  ”Hver fugl  synger med sit næb, og Caroline synger som en krage – gud være lovet har vi solsorter som Ostapenko”.  Ingen er selvfølgelig forpligtet ud over sine evner, men det er skuffende, at Caroline her på 11-12. år i WTA-cirkusset stadig synger som en krage, da hun – som Clark Kent skrev – ” helt sikkert har undulatpotientiale ”.  Carolines træner og mumiefar har benhårdt prioriteret det økonomisk indbringende fedtspil, men det havde været klædeligt, havde han satset fuldhjertet på at udvikle Carolines spil. Mumien burde have fået datteren til at lyse noget mere op, Caroline havde potientialet  til at blive mere end bare en svagtlysende småstjerne, ingen tvivl om det.

Carolines fremtid som tennisspiller ligger meget langt bag hende, og med Ostapenkos seneste massakre på Caroline burde det være indlysende, at Caroline nu er færdig – med konklusionen:  en udslukt småstjerne, som aldrig kom til at funkle.  Man skulle tro, at Caroline med en halv milliard på bankbogen kunne finde på noget sjovere at tage sig til end fortsat at gøre sig til grin på alverdens tennisbaner mod unge, fremadstormende teenagere som Ostapenko.  Det er vistnok alene drømmen om at vinde en Grand Slam-titel,  som får Caroline til at holde ud, men chancen for at denne drøm går i opfyldelse er mikroskopisk.  Kun med en svineheldig lodtrækning og med modstandere, som ikke spiller op til deres bedste, vil Carolines drøm kunne gå i opfyldelse.  Og selv med en Grand Slam-titel på CV´et vil Caroline jo stadig være en småstjerne, idet stjernestatus  først opnås ved Grand Slam-titel nummer to. Sandsynligheden for at Caroline vinder to Grand Slam-titler  er mindre end sandsynligheden for, at hun en dag ender som filosofiprofessor på Harvard University.  Og  er det ikke lige en tanke værd, om det i virkeligheden  vil være en lykke for Caroline at vinde en Grand Slam?  Vil Caroline som fedtspillende Grand Slam-vinder  ikke uundgåeligt  blive husket som en vittighed, som en uværdig Grand Slam-vinder?  Ville det ikke være meget bedre for Caroline simpelthen bare at takke af nu og så synke ned i nådig, evig glemsel?

Jeg vil savne Caroline, når hun lægger ketcheren på hylden, ikke hendes kedsommelige fedtspil, men al den underholdning, som hun indirekte leverer via mange af tenniseksperterne i aviser og fjernsyn. Det er utrolige mængder vrøvl, som disse kloge-Åge´r har bragt for dagen gennem årene, og det er ganske sjovt at læse og høre på. Næppe nogen dansk sportsperson er blevet så opreklameret og lempeligt behandlet som Caroline,  og jeg elsker at høre tv-kommentatorerne vånde og vride sig, når Caroline igen-igen er på vej mod et førsterundenederlag i en Grand Slam-turnering, som de havde forudset hende som mulig vinder af.  Og jeg grinte højt, da Caroline forleden dag i aviser blev skamrost og udråbt som mulig French Open-vinder, fordi hun i tre sæt havde slået den Svetlana Kuznetsova, som på kampdagen  fremstod som en træt, gammel kone.  Kuznetsova er  en gammel  stjerne og en langt bedre spiller end Caroline, og at se Caroline vinde denne kamp var som at se sværvægteren Brian Nielsen banke løs på nok et  ringvrag med rollatoren  medbragt  i bokseringen.   Jeg sender en tak til alle de mikrofonholderjournalister og tenniseksperter,  som er embedded i Wozniackilejren,  jeg siger mange tak for underholdningen  til  Lone Vandborg,  Tine Scheuer-Larsen,  Michael Tauson, Kenneth Carlsen, Michael Mortensen  og hvad de i øvrigt hedder alle sammen,   mange tak. Kan man ikke få sandheden råt for usødet,  så er 10 tommelfingrer lagt imellem et fint og sjovt alternativ.

Mere irriterende end underholdende er dog de tv-kommentatorer,  som ustandseligt påpeger Carolines danskhed.  Den værste er TV2-Sportens Henrik Jensen, som tilsyneladende er en sort lejesvend, som drømmer om at blive folketingskandidat for Dansk Folkeparti.  Henrik Jensen er fuldstændig hæmningsløs i sin bøvede nationalisme, når han kommenterer Carolines kampe.  Det følger af public service loven,  at TV 2-Sporten i sin informationsformidling skal lægge vægt på saglighed og upartiskhed, men det giver Henrik Jensen fanden i, når Caroline er på programmet.  Ikke bare tilkendegiver Henrik Jensen klart og tydeligt, at han holder med Caroline, han har også  den frækhed mod bedre vidende  at pådutte alle os seere, at også vi holder med Caroline.  Når Carolines kamp går i gang, så må ikke bare Caroline og hende tilhængere, men ”vi”  - det vil sige os alle sammen, hele nationen – håbe på at Caroline kan vinde, og når Caroline så har tabt kampen, så kan ”vi” bare ærgrer os over det og håbe, at det går bedre næste gang.  Når Caroline vinder en kamp, så er det ikke bare Carolines sejr, nej, det er en ”dansk” sejr – det vil sige os alle sammens og nationens sejr.  I Carolines kampe skal vi hele tiden høre om ”danske” point, ”danske” server,  ”danske” breakbolde m.m.  Når en hawkeye-afgørelse  er med Caroline, så går den ”dansk” vej.  Den forhærdede og muligvis patologiske  Caroline-fan Henrik Jensen holder sig ikke tilbage fra at juble, når Carolines modstander laver fejl, og han er altid karrig og muggen i sin ros, når Carolines modstander laver flotte vinderslag m.m.  Når Carolines modstander skal til at serve sejren hjem, så må ”vi” håbe, at hun får gummiarm,  så må ”vi”  håbe, at nerverne spiller hende et puds og så videre.  Når Caroline har tabt til en langt bedre spiller som eksempelvis  Ostapenko, så var hun kun ”bedre på dagen”, underforstået at på en hvilken som helst anden dag ville Caroline være bedst.  Ved turneringen i Strasbourg for nylig  deltog Ostapenko ikke på grund af en fodskade,  og Henrik Jensen udtrykte sin glæde og lettelse over, at Caroline ”slap for sin onde ånd”, selvom denne ”onde ånd” er fantastisk god tv-underholdning.  Henrik Jensen udtrykker altid sin glæde, når Caroline ved lodtrækningen er sat op mod en skodmodstander, henholdsvis sin ærgrelse, når hun sættes op mod en stærk modstander.  Den ville gå i bukserne på Henrik Jensen, kunne Caroline fuske sig til en Grand Slam-titel via først fire skodmodstandere og så tre stærke modstandere med maveforgiftning og forstuvede fødder,  så ville ”vi” virkelig have en ”dansk” triumf at juble over.  Det er ret så utåleligt med denne Henrik Jensens bøvede nationalisme og hans åbenlyse mangel på saglighed og upartiskhed,  hvorfor han bør forbydes at kommentere Carolines  kampe.

Når Caroline spiller på WTA Touren, så repræsenterer hun intet som helst andet end sig selv.  At Henrik Jensen mener,  hun repræsenterer Danmark og det danske skal ikke være et problem for os tv-seere. Henrik Jensen kan umuligt være i tvivl om, at mange danskere af den ene eller anden grund ikke holder med Caroline, hvorfor det selvfølgelig ikke bare er uforskammet at pådutte dem noget modsat, det er også en overtrædelse af dansk og international diskriminationslovgivning.  TV2-Sporten diskriminerer helt klart Carolines  anti-fans, som selvsagt  ikke betaler licens for at blive pisset op og ned ad ryggen af Henrik Jensen, når han pådutter dem at være Caroline-fans.  Her på Nationen! er der mange såkaldte Caroline-haters, som ikke opfatter Caroline som dansk, og som føler ubehag ved Caroline som repræsentant for det danske, eksempelvis da hun af en eller anden mærkelig grund fik lov at bære Dannebrog  under  indvigelsesceremonien ved OL i Brasilien.  Jeg ved ikke, hvor meget dansk Caroline føler sig, men det påpeges ofte,  at Caroline ikke gider det danske tennislandshold, så måske hun rent faktisk føler sig mere som den polak, hun ofte udråbes til at være her på Nationen!  Jeg er ikke nationalist, men med tanke på Carolines impotente og kedsommelige tennisspil forstår jeg da så udmærket,  at nationalistiske danske tennisfans helst ser Caroline omtalt som polak – ligesom jeg forstår, at østrigerne foretrækker at kalde deres landsmand Adolf Hitler for tysker henholdsvis tyskeren Ludwig van Beethoven for østriger. Det forstår sig så udmærket. 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i nationen!
Hent flere
Seneste i nationen!
Hent flere