Sag

Hvorfor redder folk sig ikke med en faldskærm, når højhuset står i flammer?

?

er enige
Artiklen er skrevet af en Ekstra Bladet bruger. Anmeld?

Jeg tænkte på det, da folk sprang i døden fra World Trade Center-tårnene den 11. september 2001, og nu tænker jeg på det igen her efter branden i højhuset i London:  HVORFOR i alverden er der ikke nogen som redder sig med en faldskærm?

Jeg har flere gange været på brandbekæmpelseskurser, og  da jeg på et tidspunkt  nævnte for en brandinspektør, at jeg – havde jeg haft et kontor på 99. etage i WTC – helt sikkert ville have  haft en faldskærm liggende pakket og klar i en af mine skrivebordsskuffer,  så grinte han hovedrystende og lod nærmest forstå, at jeg var tosset.  Min medkursister grinte også.

De der moderne faldskærme er ikke særlig store og klodsede,  skærmen er i sin rektangulære form  vel ikke større end 1 gange 3 meter, og de synes at være ret lette at kontrollere og styre.  En sådan skærm kan man da hurtigt få på ryggen, hvorefter man med afsæt i en vindueskarm kan komme flere meter væk fra den brændende bygning, før skærmen udløses.  

Jeg har i tv flere gange set sådanne underholdningsprogrammer, hvori  folk bl.a.  sniger sig ind i berømte høje bygninger rundt omkring på kloden for så at springe ud fra toppen af bygningen  med en faldskærm som nævnt.  Det ser ganske let ud, der er ikke tale om raketvidenskab, uden problemer lander de lige hvor de ønsker i byrummet, hvorefter de tager benene på nakken for at undgå politiet.

Da folk sprang i døden fra WTC-tårnene, da så man et par stykker  som i deres desperation forsøgte at holde over deres hoved  en  ”faldskærm”  af noget  tøjstof, vistnok gardiner. Sådanne redningsforsøg var selvfølgelig helt håbløse, men jeg er overbevist om, at disse personer ville have kunnet redde sig, havde de som en billig og indlysende sikkerhedsforanstaltning lige haft en faldskærm i skrivebordsskuffen at kunne hive frem.

Hvorfor leverer myndighederne ikke information til borgerne om, hvordan man bedst overlever en brand i et højhus med en faldskærm? Hvorfor anbefaler man ikke højhusbeboere at indkøbe en faldskærm på linje med at man anbefaler røgalarmer? Hvorfor får vi en masse andre gode råd vedrørende brandsituationer, men intet som helst om faldskærme?  Jeg forstår det ikke. 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i nationen!
Hent flere
Seneste i nationen!
Hent flere