Kup

Klik her for at få en printervenlig version af artiklen Send artiklen til en ven
På indkøb med: Anne P.

- Jeg kan ikke ligne en pizza i ansigtet, siger Anne P., der er kendt som vært på TV3's 'Topmodel' Hun gør alt for at stoppe ældningen ved hjælp af gode - og dyre - hudplejeprodukter

Lisbeth Langwadt - 07:00 - 19. apr. 2006

Hvorfor har du sat os stævne her hos kosmetolog Britt Ahrensberg på Amager?

Man kan kun få de rigtig gode hudplejeprodukter fra Dermalogica i forretninger, hvor de har kosmetologer, der kan vejlede dig. Produkterne kommer på den måde bedst til deres ret, fordi man kan få vejledning om, hvordan de skal bruges. Jeg er fast tilhænger af Dermalogica, fordi de passer godt til min tørre hudtype, og der er mineraler og planteolier i.

Du kan simpelthen se forskel på din hud, hvis du bruger dyrere produkter?

Ja, vildt stor forskel. Jeg har altid været lidt af en produktluder, så jeg har aldrig bare købt en billig creme fra Netto. Det betaler sig altså at give ekstra for ordentlige produkter og vejledning. Når jeg har meget makeup på i forbindelse med optagelser til 'Topmodel', bliver min hud træt. Og der hjælper de her produkter mig til at se frisk ud.

Hvorfor er det så vigtigt for dig?

Jeg er makeup-artist og repræsenterer blandt andet Unique Look, og jeg kan jo ikke komme ud til en kunde og ligne en pizza i ansigtet. Jeg skal udstråle friskhed og velplejethed, så det ser ud som om, jeg ved, hvad jeg laver. Af samme grund spiser jeg masser af fiskeolie og er ret solhysterisk. Jeg undgår solen eller bruger en solcreme med en høj faktor.

Har du ikke dage, hvor du kommer fuld hjem fra byen og glemmer at tage makeuppen af?

Det er jeg faktisk god til at få gjort. Det er en indgroet vane. Det var en del af min jobbeskrivelse som model. Selv om jeg havde siddet på et fly i otte timer og var træt og udtørret i krydderen, skulle jeg se frisk og sund ud, når jeg steg ud. Jeg lærte nogle tricks til at snyde mig frisk. For eksempel sprayede jeg mig med en skintonic og puttede creme i hovedet flere gange undervejs.

Bruger du også de dyre produkter til hverdag?

Du skulle se mit skab! Der er næsten lige så mange produkter som her i butikken. Jeg fik en tømrer til at komme og bygge et badeværelsesskab. Han var målløs og sagde, at jeg i hvert fald aldrig ville tørre ud. Jeg bruger kun de dyre produkter. Så hvis jeg ligner en lædersofa i ansigtet, når jeg er 42, bliver jeg frygtelig skuffet. Ha ha.

Hvornår blev du opdaget som model?

Jeg blev faktisk opdaget tre gange. Første gang var jeg 15 år. Men jeg var genert, havde ingen selvtillid, og jeg synes, jeg lignede en dreng. Jeg troede, det var en joke. Jeg kunne ikke. Anden gang var det det samme. Jeg var nysgerrig, men turde ikke. Grunden til, det overhovedet blev til noget, var, at den tredje gang ville bureauet ikke lade mig gå, før jeg gav dem min adresse og mit telefonnummer.

Du var med i Robbie Williams' musikvideo 'Millennium'. Hvordan skete det?

Det var Robbie og hans instruktør på videoen, som åbenbart havde luret mine billeder fra modelbureauet et stykke tid, og så kontaktede de mig. Eller sådan fik jeg i hvert fald fortalt historien. I videoen spiller han James Bond, og jeg er Bond-pigen. Vi er bl.a. på kasino og ude at sejle sammen. Det var nogle sjove og dejlige dage.

Jeg må spørge: Hvordan var han? Snakkede han med pøbelen?

Ja, han var cool og vildt underholdende. Der er ingen tvivl om, at han er en fantastisk entertainer. Men han kunne også blive usikker, selv om han måske ikke umiddelbart virker sådan.




Anne P., studievært.
- Jeg bruger mange penge på hudplejeprodukter, så jeg bliver frygtelig skuffet, hvis jeg ligner en lædersofa i ansigtet, når jeg bliver 42 år, griner Anne P., som er tidligere model og aktuel som vært i 'Topmodel' på TV3.

  På indkøb med Gigi Fredie-Pedersen

  På indkøb med: Mayianne Dinesen

  På indkøb med: Andreas Kraul

  'Det gælder om at være sindssygt grim'

  - Virksomhederne bruger mafiametoder

  På indkøb med: Ove Dahl

  På indkøb med Tine Aurvig-Huggenberger

  På indkøb med: René Christensen

  På indkøb med Henrik Sass Larsen

  På indkøb med Carsten Bang

  På indkøb med: Jimmi Bøjgaard

  På indkøb med: Jason Watt

  På undertøjsindkøb med Lina Rafn

  På indkøb med Merethe fra Livet er fedt

  På indkøb med: Mark Strudal

  På indkøb med: Signe Lindkvist

  'Det er anstrengende at blive genkendt'

  På indkøb med: Don Ø

  På indkøb med Pia Kjærsgaard

  På indkøb med: Sara Bro

  På indkøb med: Tor Andersen

  På indkøb med: Jan Elhøj

Anne P
Anne P's regning hos kosmetolog Britt Ahrensberg løb op i 1795 kroner.
Det købte Anne

Dermalogica Multi Active Toner:
- Det er en skintonic, som skal sprayes på. Den er helt fantastisk, når man flyver. Spray den på, og din hud vil blive opfrisket, og du vil føle dig mere frisk. Den kan også bruges oven på makeup. Den bruger jeg hver dag, efter jeg har været i bad. Og tit også senere på dagen, hvis jeg lige vil friskes op i huden. Den dufter lækkert og indeholder bl.a. aloe vera, som er sundt for huden.

Dermalogica Ultra Calming Cleanser:
- Den bruger jeg også hver dag og kan ikke leve uden. Den fjerner makeup, og den kan også bruges omkring øjnene. Den fjerner sågar vandfast mascara. Den er samtidig meget mild og god til følsom hud.

Dermalogica Barrier Repair:
- Jeg putter den på under min dagcreme. Det er et drømmeprodukt, som mange danskere vil få glæde af at bruge.

Dermalogica Skin Smoothing Creme:
- Den bruger jeg som dagcreme hver dag. Den er god til tør hud, fordi den tilfører en masse fugt, uden at man kommer til at se fedtet ud. Om sommeren blander jeg en solcreme i den.

Dermalogica Multivitamin Power:
- En øjencreme, som er meget silkeagtig. Den trænger nemt ind og den er god at lægge makeup oven på, fordi den glatter linjerne omkring øjnene ud.












Artikler TV
 
Forbrug nyheder