Kup

Klik her for at få en printervenlig version af artiklen Send artiklen til en ven
Bolig-boblen er ved at briste

Der er lige nu flere boliger til salg, end der har været i mere end to et halvt år. Det er købers marked, og normale tilstande er så småt på vej

Rune Melchior Sjørvad - 08:28 - 20. jun. 2006

De vanvittige prisstigninger på det danske boligmarked, der har gjort almindelige mennesker med to værelser og et lokum til murstensmillionærer, er ved at falde tilbage til et mere normalt leje.

Lige nu er der eksempelvis flere boliger til salg, end der har været i de sidste cirka to et halvt år. Køberne på boligmarkedet er ikke længere så desperate efter at fyre millioner af kroner afsted efter det første og bedste håndværkertilbud, som de var tidligere.

- Stigningen i udbuddet har været meget markant i løbet af meget kort tid, siger cheføkonom Thomas Torp fra Dansk Ejendomsmæglerforening til Ekstra Bladet.

Det stigende udbud af lejligheder kan ifølge de fleste eksperter kun tolkes på en måde: Tiderne med de opskruede priser, hvor alt blev solgt i lyntempo er forbi, og mere normale tilstande er på vej.

Rådet til boligkøberne er derfor lige nu, at man skal have is i maven og forhandle om prisen med sin lokale ejendomsmægler, der som noget nyt meget vel kan være med på at give et klækkeligt afslag i prisen.




Foto: Kim Nielsen
Den meget omtalte bolig-boble er måske ved at briste.

LÆS MERE I DAGENS UDGAVE AF EKSTRA BLADET:

- Sådan tryner du sælger



Der er endnu ikke skrevet kommentarer til denne artikel.
Klik her for at skrive en kommentar!.











Artikler TV
 
Forbrug nyheder