Kup

Klik her for at få en printervenlig version af artiklen Send artiklen til en ven
Salgsgas fra møntfirma

Mønthuset Danmark er storleverandør af bondefangeri og ågerpriser

Kathrine Hesner | Søren Kjellberg Ishøy - 08:00 - 23. jul. 2007
Den ’verdenskendte Pandamønt’ i guld, kun 20.995 kroner for 25 styk. Eller den sydafrikanske Krugerrand-mønt i guld til den nette sum af 1950 kroner.

kup! kan i dag afsløre, at mønter fra det landsdækkende postordrefirma Mønthuset Danmark sælges til voldsomme ågerpriser.

– Pandamønterne er ikke mere end 4000 kroner værd i alt, og Krugerrand-mønten er kun omkring 1000 kroner værd med de nuværende guldpriser, vurderer møntekspert og formand for Dansk Numismatisk Forening (møntsamlere, red.), Preben Nielsen.

Slet ikke unikke
Altså en overpris på næsten 18.000 kroner i alt alene for de nævnte mønter. De ublu priser suppleres af en meget aggressiv markedsføringsstrategi, der skal få danskere, som ikke er mønt-kyndige, til at købe firmaets mønter.

kup! bestilte for tre måneder siden den første mønt, og siden har vi fået mindst en reklame om ugen med nye tilbud samt fire opringninger. Blandt de eksotiske mønter huserer eksemplarer som den australske Kookaburra-mønt, FIFA-mønten og Fridtjof Nansen-mønten.

Og de reklamer, der sendes ud, er svulstig læsning. Mønterne beskrives som ’unikke’, ’vanskelige at få fat på’ og ’verdens mest eftertragtede’, for bare at nævne nogle eksempler.

Men den holder ikke ifølge mønteksperten.

– Mønthuset sælger mønter i store mængder, så der er slet ikke er noget unikt ved dem. Mange andre mønthandlere sælger de samme mønter til en langt billigere pris, siger Preben Nielsen, der repræsenterer over 500 møntsamlere.

Billigere hos mønthandler
– Det er dyrt at lave den omfattende markedsføring, og jeg vil vurdere, at det er billigere at gå til en almindelig mønthandler. Så tilbuddene er slet ikke så gode, som de ser ud. Mønterne bliver også tit produceret til lejligheden og har derfor ikke nogen speciel værdi som samleobjekt, siger Preben Nielsen.

kup! har bedt direktør i reklamebureauet Robert/Boisen & Likeminded, Kim Boisen, om at kigge på Mønthuset Danmarks reklamer.

– Det ligner bondefangeri. Man skal næsten være jurist for at gennemskue det. Normalt bør reklamer være enkle og lette at forstå, men her er det gjort uigennemskueligt. Man kunne få den tanke, at det er gjort bevidst, for at få folk til at købe noget, som de ikke nødvendigvis vil have, vurderer Kim Boisen.




Den Sydafrikanske Krugerrand-mønt sælges for 2000 kroner hos Mønthuset Danmark, men den er slet ikke så meget værd.

  Bloggere raser

  - Det er bondefangeri

  - Man kan jo bare returnere mønterne

  Mere salgsgas fra møntfirma


Pandasættet her med 25 mønter koster 20.995 kroner. Men de er ikke mere end cirka 4000 kroner værd med den nuværende guldkurs.

Pandasættet her med 25 mønter koster 20.995 kroner. Men de er ikke mere end cirka 4000 kroner værd med den nuværende guldkurs.












Artikler TV
 
Forbrug nyheder