Kup

Klik her for at få en printervenlig version af artiklen Send artiklen til en ven
Hver fjerde tykke er på lykkepiller

Depression og overvægt hænger ofte sammen. Er man deprimeret, bliver man tyk af medicinen, og overvægten gør os mere deprimerede

Lisbeth Langwadt | Thomas Gösta Svensson - 07:35 - 19. sep. 2007

- Overvægt giver depressioner. For det er et traume at være tyk i vore dage. Det er anti-status og upopulært i disse slanketider, siger Jes Gerlach, formand for Psykiatrifonden og overlæge på Sct. Hans Hospital.

Det kan ikke ses i statistikkerne, hvor mange der har begge lidelser, men Gerlach siger til Ekstra Bladet, at han vurderer, at i hvert fald hver fjerde overvægtige tumler med psykiske problemer, der kræver behandling.

- Det er en ond cirkel. Det kan også være en slank person, som får en depression og ender med at overspise og tage på. Derudover kan en del medikamenter mod depression give vægtøgning, siger Gerlach til Ekstra Bladet.

I dag er ca. 400.000 danskere, ifølge Ekstra Bladet, i behandling med lykkepiller. Men ofte er medikamenter langt fra den mest optimale behandling, skriver avisen:

- Der mangler i høj grad behandlingsmuligheder for overvægtige. De praktiserende læger har ikke tid, og der er ikke psykologer og psykiatere nok. Så derfor bliver der nogle gange udskrevet medikamenter, som ikke skulle være udskrevet, fordi samtale og information havde hjulpet bedre, siger Jes Gerlach.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation erkender overfor Ekstra Bladet, at de deprimerede fede ofte er overladt til sig selv:

- Problemet kan være, at vi tit ikke har den fornødne tid, siger Michael Dupont til Ekstra Bladet.





Hver fjerde overvægtig har også en psykisk sygdo, som kræver terapi - men de spises af med anti-depressiver. (Foto: Thomas Wilmann)

  Fede flygter til udlandet

  'Uden piller bliver jeg tyk igen'

  Fire dør af over vægt hver dag

  Årets mest deprimerende dag

  15-årig opereret for fedme

  Efterlysning: Overvægtige børn

  Undgå fedme - tal med dit barn


Der er endnu ikke skrevet kommentarer til denne artikel.
Klik her for at skrive en kommentar!.











Artikler TV
 
Forbrug nyheder