Laver man en Google-søgning på Mønthuset, finder man flere bloggere, som
raser over firmaets aggressive markedsføring:
- ’Engang sendte de en reklame om en jubilæumsmønt, der kunne være skæg at
have ... lige siden er det væltet ind med reklamer fra dem på alle mulige og
umulige mønter. Jeg har modtaget både et brev (med en mønt) og en pakke
(ikke åbnet), som jeg på ingen måde har bestilt. Og ringe til dem, kan man
ikke ... enten er telefonen optaget eller i uorden. Øv! Jeg hader al det
fusk og svindel, der findes næsten overalt! Hvor ville det være meget mindre
kompliceret uden.’ (Permalink)
- ’Jeg har desværre købt et par mønter af dem, som jeg jo sikkert aldrig vil
kunne sælge nogen steder. Godt gået af Mønthuset! Kan man ikke retsforfølge
dem, så de bliver stoppet, inden de tager røven på flere mennesker?’
(Vincent)
- ’Min søster sendte mig et link til den her blog, og jeg blev ikke
overrasket over at høre, at de var nogle svindlere. Forleden så jeg et
banner på nettet for den nye polarmønt, en 10’er for en 10’er. Den skulle
efter sigende være ucirkuleret, hvilket jeg bestemt ikke kan forstå, da jeg
for to uger siden kom i besiddelse af den i Fakta, da jeg fik penge tilbage
ved kassen. Nu er jeg den ’heldige’ indehaver af to af slagsen. Det er ikke
ligefrem, hvad jeg ville kalde ucirkuleret. Håber da, at der bliver gjort
noget ved sådan noget fup!’ (Anne)
