Kirurg på rædselsturne

Johanne Brandborg Krogh, ortopædkirurg, ukendt opholdssted

  • Hverken norske, svenske eller danske aviser har nogensinde fået et billede af Johanne Brandborg Krogh.
Hverken norske, svenske eller danske aviser har nogensinde fået et billede af Johanne Brandborg Krogh.

Kig godt efter navnet Johanne Brandborg Krogh næste gang, du skal under kniven på et sygehus. Den danske kirurg har nemlig fået et hav af så alvorlige klager i Sverige og Norge, at Sundhedsstyrelsen nu har besluttet at sætte den kvindelige kirurg under skærpet tilsyn herhjemme.

I Sverige har Johanne Brandborg Krogh modtaget seks klager om lægesjusk, mens de norske sundhedsmyndigheder har kendskab til 22 sager. Det drejer sig blandt andet om patienter, der efter hofteoperationer fik forskellig benlængde. Det har ført til, at Johanne Brandborg Krogh ikke længere må fungere som kirurg på norske sygehuse.

Hun må dog fortsat godt skære løs i Danmark, selv om hun nu er under skærpet tilsyn. Ekstra Bladet kunne således tidligere på året afsløre, at Johanne Brandborg Krogh arbejdede som kirurg på Bornholm Centralsygehus. Hun blev dog fyret, da sygehusdirektøren læste om hende i avisen. Der er ingen der ved, hvor skandalekirurgen befinder sig i dag.

Læs også