Træt af perverse beskeder
|
|
|
|
|
|
Heine Jørgensen
-
08:12 - 10. jun. 2008
|
|
|
|
– Vi gider ikke have pædofile og børnelokkere på Arto.dk. Det er en
ungdoms-side og ikke lavet for, at gamle mænd skal på date!
Sådan siger Emilie M., Amalie W. og Ida K., der som andre 14-15-årige på Arto
er dødtrætte af at få perverse beskeder og ubehagelige tilbud fra ældre
mænd.
– Jeg har prøvet det fem-seks gange, mens jeg har haft min profil de seneste
tre år, fortæller Emilie til Ekstra Bladet.
Ubehageligt
Emilie går som sine to veninder på Johannesskolen på Frederiksberg.
– Der var en 35-årig mand, der skrev til mig i sidste uge. Han spurgte, om jeg
var med på noget frækt.
Hun synes, det er dybt rystende og ulækkert. Og hun vil helst undgå den slags
beskeder.
– Vi mener alle, at det er ubehageligt, at de tænder på at kigge på vores
billeder, svarer de tre piger samstemmende.
Snakker frækt og privat
De fleste beskeder fra ældre mænd, som de tre har fået, lyder: ’Er du med på
noget frækt – har du MSN Messenger – smider du tøjet på webcam?’
– Mange spørger, om man har MSN Messenger, fordi det er privat og ikke bliver
overvåget. Der kan de skrive lige, hvad de vil, og se dig på webcam, hvis
man har sådan et, forklarer Amalie.
Hun har ikke selv et kamera, men det har Ida og Emilie. Alligevel siger de
altid nej tak til de tilbud, de nu får.
Sletter og blokerer
Men ved forældrene overhovedet noget om børnenes på nettet? spørger vi de tre
piger.
– Hvis mine forældre fik sådan noget at vide, ville de bede mig om at slette
min Arto-profil. Derfor siger jeg det ikke. Jeg siger det bare til
veninderne, siger Emilie.
– Men vi gør jo ikke det store ud af det. Vi sletter bare beskederne og
blokerer de gamle mænd.
Svært at stoppe
Selv om de tre piger hader klamme mænd, tvivler de på, at mændene forsvinder.
I stedet har de bare vænnet sig til at blive overvåget og forfulgt.
– Der vil altid sidde nogle ældre mænd på Arto.dk og forsøge at få piger til
at skrive med dem. Vi er heldigvis kloge nok til bare at slette
beskederne. Men det er alle piger desværre ikke, er de tre pigers erfaring.
|
|
|
|
|