Naser Khaders Ny Alliance var en succes fra starten. Partiet fik over 5000
medlemmer allerede den første dag. Tallet skal ses i lyset af, at
eksempelvis Dansk Folkeparti har omkring 4000 medlemmer.
Partiet havde også vælgertække. En meningsmåling i sommeren gav Ny Alliance
29 mandater. Kort efter at statsminister Anders Fogh havde udskrevet valget,
stod partiet til at få i omegnen af 20 mandater.
Men som valgdatoen nærmede sig, raslede tilslutningen ned. Den efterhånden
knap så Nye Alliances formkurve pegede direkte mod spærregrænsen, og hvis
valgkampen havde fortsat en uge mere, var Khader sandsynligvis kommet til at
skylde mandater.
Halvanden pebernød
I maj så Naser Khader ud til at være lige
på nippet til at blive Danmarks første præsident. Et halvt år efter kom han
kun med det yderste af neglene ind i Folketinget.
Hvad gik galt?
En hel del, og meget var Khader direkte ansvarlig for. Den første og største
fejl var nok, at partiet fik en politik. Det havde en særdeles negativ
virkning på partiets vælgertilslutning.
Indtil da havde folk gået rundt med en dejlig varm fornemmelse i maven, for
Khader er jo så sympatisk og troværdig, og Gitte Seeberg og Anders Samuelsen
var da også okay. Men så dukkede politikken altså op.
Således viste det sig, at Ny Alliance havde en skattepolitik, der lå to
skridt til højre for Djengis Khan – og hans skattepolitik var ellers ret
højreorienteret. Progressionen i skattesystemet skulle stort set afskaffes.
En afgået TDC-direktør ville få adskillige millioner i skattelettelser, mens
kassedamen ville få lige akkurat nok til halvanden pebernød.
Pinagtig udsendelse
Ikke alle syntes, det var genialt, og Naser
Khader havde selv svært ved at forstå systemet. I en pinagtig, direkte
udsendelse prøvede han at udlægge teksten i et banalt regnestykke, men det
gik helt galt.
Mange havde nok også svært ved at forstå, at Ny Alliances politik havde mest
til fælles med oppositionen, men at partiet alligevel insisterede på, at
Anders Fogh Rasmussen var partiets statsministerkandidat.
Og nemmere var det ikke at fatte, at Ny Alliance ville mindske Dansk
Folkepartis indflydelse og bryde blokpolitikken, men at partiet samtidig var
villig til at hjælpe Dansk Folkeparti med at holde regeringsblokken ved
magten.
Naser Khader kvajede sig også, da han håndplukkede partiets kandidater, der
ligefrem var årsag til dannelsen af et helt nyt ord: storbytosser.
Som for eksempel Jørgen Poulsen, der har teet sig på en måde, som helt
fortjent har skaffet ham en nominering til nytårstorsken.
Og Lars Kolind, der betroede Jyllands-Posten, at han ville være en bedre
statsminister end Fogh, som til gengæld ville være en fantastisk god
vicestatsminister.
Samme Kolind undfangede også den barokke idé, at fynboer – og kun fynboer –
højst skulle betale 40 procent i skat. En tanke, der er lige så realistisk
som at lempe tyngdeloven på Amager af hensyn til børns mulighed for at hoppe
i trampolin.
Svin
Naser Khader kaldte også Se og Hørs chefredaktør Henrik
Qvortrup for et svin, men det har ikke nødvendigvis skadet ham hos andre end
Qvortrup.
Og selv hvis Khader virkelig havde fået udført sort arbejde, så er det vel
nærmest et tegn på, hvor utroligt velintegreret han er, ikke?
Til gengæld er der rigeligt med gedigne brølere fra Khaders hånd til, at han
har gjort sig fortjent til en torsk – der kommer ikke flere kandidater.
