Navnet er Dencker. Niels Dencker. Han er 39 år gammel. Og han er Danmarks førende luderfotograf.
- Fra jeg begyndte at lave billeder til Internet-annoncer af massage- og escortpiger for otte-ni år siden og frem til i dag, er der sket meget. Den typiske massagepige var dengang en lidt hardcore Nørrebro-pige, der var gået direkte ud af skolen for at blive prostitueret, mens branchen i dag i langt højere grad tiltrækker kvinder fra alle typer af baggrunde og fag.
I dag kan man besøge piger på massageklinik og/eller hyre escortpiger, der ved siden af arbejder som advokat, læge, står i forretning eller er langtidsstuderende:
- Jeg har sågar taget billeder til nettet af en teolog, der ikke så noget galt i at tjene lidt ekstra på prostitution, fortæller Niels Dencker, der fast tager profilbilleder af 25-30 procent af primært de københavnske massage- og escortpiger.
Lind strøm
Størsteparten af billederne tages i studiet i Herlev, hvor der kommer en
lind strøm af købepiger. Et lidt specielt syn og oplevelse for de
omkringboende, for normalt er det jo mænd, der kommer til de her piger, mens
det er lige omvendt med Niels Denckers forretning. Her kommer pigerne til
ham - og betaler endda for det.
- Oplevet med mine øjne er den moderne massage- og escortpige en businesskvinde, der ved, hvad hun vil have - og som ingen kan løbe om hjørner med. Så når en pige kommer til mig for at få lavet nye billeder, så er både hun og jeg klar over, at det handler om at sælge varen. At hendes krop og seksuelle ydelser er en decideret vare, jeg via mine evner bag kameraet skal gøre alt for at promovere på den bedst mulige facon, fortsætter luder-fotografen, der på en god måned kan lave billeder af 20-25 prostituerede.
Hovedløse kvinder på stribe
- Når jeg laver så mange serier på månedsbasis af 'hovedløse' kvinder, hvor
det handler om at eksponere en mere eller mindre afklædt kvindekrop, så kan
det i længden godt knibe en smule med variationen i udtrykket.
- Men rigtig meget kan altså gøre med fx lys og baggrunde, og da jeg på forhånd naturligvis tager mig en snak med pigen om den type, hun nu engang er, så bliver billederne i sidste ende alligevel varierede og forskellige.
Specielt er det også vigtigt, hvis pigen nu er ekstremt fræk og Kinky, som med fx Sandra fra A-gruppen på Østerbro, jeg her tager billeder af, at hun kommer til at udstråle, hvordan hun nu engang er i sengen. For ofte er det mere billederne end salgsteksterne, der sælger pigerne på nettet.
At medvirke til at sælge varen bedst muligt, kan i få tilfælde dog også blive lidt problematisk. For med den teknik, professionelle fotografer i dag råder over, hvor en kvinde på 100 kilo i realiteten kan tabe 40 kilo via 10 minutters efterbehandling i Photoshop, bruger Niels Dencker meget tid og kræfter på at tale med købepigerne om den endelige resultatet.
- Da pigen er kunden, kan hun naturligvis også få det, som hun nu engang vil have det. I princippet kan jeg give hende større bryster, en mere struttende numse, fjerne hver en rynke og delle, gøre hendes ben ti centimeter længere, samt gøre hendes hud ekstra lækker gyldenbrun.
- Problemet er bare, hvad mændene tænker og siger, hvis de kommer ud til en pige, der på ingen måde svarer til billederne på nettet, siger Dencker.
Myten
Til slut, blot lige for at mane en gammel og irriterende myte til jorden,
så foregår der altså intet andet i studiet mellem fotografen og modellen end
rent billedarbejde. Desuden er det sådan i massage- og escortbranchen, at
pigerne meget ofte arbejder flere steder på en gang, så der tales en masse
på kryds og tværs af klinikker og bureauer. Så skulle jeg være så dum at
træde ved siden af i forbindelse med et fotojob, så kunne jeg lynhurtigt
sige farvel til hele nichen.
Se video, hvor Dencker fotograferer sexarbejderen Sandra, som går til stregen - og over.
Mere om Niels Dencker og hans arbejde på www.fillifoto.dk
Just another day at work. Niels Dencker fotografer flere sexarbejdere om ugen.









