Indlæser...

Ordblinde må selv hoste op

Ordblinde i Danmark har ikke krav på en hjælp de kan bruge, fastlår afgørelse i Højesteret i dag. Ordblinde er rasende

16:49, 12. feb 2010 | Mette Kjær

Afgørelse i Højesteret betyder, at ordblinde i Danmark ikke kan føle sig sikre på en fornuftig hjælp, siger formanden for Ordblindeforeningen. (Foto: Jens Dresling)
Afgørelse i Højesteret betyder, at ordblinde i Danmark ikke kan føle sig sikre på en fornuftig hjælp, siger formanden for Ordblindeforeningen. (Foto: Jens Dresling)
Annonce

Danske ordblinde blev i dag sat et gevaldigt skridt tilbage, da 23-årige Rasmus Ravnborg og hans forældre i Højesteret tabte sagen mod Viborg Kommune. Sagen begyndte da Rasmus Ravnborg gik i 7 klasse, og var så hæmmet af sin ordblindhed, at han hverken kunne læse eller skrive, på trods af læsestøtte bevilliget af kommunen. Derfor blev han sendt på en efterskole for ordblinde, og det er betalingen på 60.000 kroner for det ophold, der er stridens kerne.

- Faktum er, at drengen ikke kunne læse overhovedet i 7. klasse. Det kunne han først efter opholdet på efterskolen. Kommunen har pligt til at sørge for tilbud til ordblinde, og det kan ikke passe, at tilbuddene til ordblinde bliver vurderet som gode nok, når de ingen effekt har, siger formand for Ordblinde / Dysleksiforeningen i Danmark, Hans Pauli.

Hjælpen er ingen hjælp
Omkring 5% af danskerne er ordblinde, mens 2% har brug for særlige specialtilbud for at lære at læse. De tilbud eksisterer ganske enkelt ikke, mener Hans Pauli. Han kalder tilbuddene til ordblinde i Danmark for 'mangelfulde' og bruger Rasmus Ravnborgs sag som eksempel.

- Det kan ikke passe, at forældrene selv skal betale, når det var det eneste mulige tilbud til deres søn. Det er kommunens oppgave og sørge for hjælp til ham, og det skal selvfølgelig være hjælp han kan bruge, raser han.

Vi har gjort det vi skulle
Børn- og Ungedirektør i Viborg Kommune, Hans Henrik Gaardsøe, er ikke enig.

- Vi har nu Højesterets ord for, at vi har leveret det vi skulle.

Men han fik jo ikke noget ud af den hjælp i leverede. Kan det ikke virke en smule nærigt, at I så ikke vil betale for det tilbud, der rent faktisk hjælper ham?

- Nej det er jeg ikke enig i. Vi har også forbedret hjælpen siden da, og vil selvfølgelig gerne give den bedst mulige hjælp, så alle lærer at læse, siger han.

Og der var Højesteret altså enig, og gik dermed imod Landsrettens afgørelse, som ellers gav forældrene medhold.

Annonce