Måske har du ikke husket at få vinterdæk på. Og hvis du har, er de måske ikke
så effektive, som du tror. Det ved du først, når vinteren og de glatte veje
for alvor melder sig senere på ugen.
Så se nu at få checket de ændrede kørevilkår, inden det er for sent, lyder opfordringen fra Rådet for Sikker Trafik.
Hvis du vil være sikker på, hvad du og dine dæk egentlig formår er der hjælp at hente netop hos Sikker Trafik, som sammen med Trafikstyrelsen har lanceret en web-baseret dæk-tester. Her kan man se, hvor mange meter, der reelt skal bruges på at bremse med henholdsvis sommer- og vinterdæk.
- Dæktesteren viser f.eks. at der er en stor, positiv effekt ved at køre med vinterdæk, når vejene er sne- og isglatte. Så bremser man klart bedre. Men den viser også, at hvis vejene er regnvåde eller tørre, så bremser man bedre med sommerdæk end vinterdæk, fremgår det af en pressemeddelelse fra Sikker Trafik.
Læs også: Se også: Vinterdæk eller ej
- Så uanset hvilken slags dæk man kører med, er der øget risiko ved at køre på
vejene om vinteren, og derfor er det et godt råd, at man sætter farten ned.
For selv om man f.eks. kører med vinterdæk, så er der ingen garantier mod
uheld og ulykker.
Dæktesteren kan findes her
