Persondata politik

- Hjæææælp... jeg sidder fast

1 af 1
 

Vaskebjørne scorer højt på cute-skalaen. Men i de amerikanske forstæder bliver dyret betragtet som en pestilens.

Alligevel smed de kommunalt ansatte i Dearborn Heights alt hvad de havde i hænderne, da de fandt en vaskebjørnsunge, som havde stukket snuden for langt frem - og hovedet igennem et kloakdæksel, fortæller Detroit Free Press.

Ikke færre end fire mænd skulle der til at fjerne dækslet, og med en kombination af vegetabilsk olie, sæbe, omsorg og forsigtighed fik de den lille fyr fri.

Men så opstod et nyt problem.

Kan ikke rende og lugte rent
Man kan ikke slippe en vaskebjørn med respekt for sig selv fri, når den stinker af sæbe, så der skulle et bad til inden den blev sluppet fri.

Den snarrådige indsats blev bemærket og værdsat af byens borgmester Dan Paltko.

- Det er tilfredsstillende at se, hvordan disse ansatte gør alt for at sikre alle vore indbyggere har en god by at bo, arbejde og lege i, sagde Paltko til avisen.

Selv små behårede væsner, der ikke betaler skat.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik